Test: Canyon CFR langærmet jersey til kvinder

Der er noget særligt ved at trække i en langærmet cykeltrøje, netop når morgenerne stadig føles kølige, men eftermiddagen lover varme og fart. Canyon CFR Women’s Longsleeve Jersey er netop sådan en trøje — tænkt til den overgangsperiode, hvor hver ekstra beskyttelse mod vinden og solens skarpe stråler kan mærkes. Og med et RaceFit snit, avancerede ventilationspaneler og detaljer, der løfter trøjen fra “aktiv beklædning” til noget, som føles professionelt og gennemført, inviterer den til at blive testet af langtursrytteren såvel som af konkurrence-entusiasten. Jeg testede den også indendørs på Zwift i den kølige kælder.

Funktioner og detaljer

Canyon beskriver trøjen som “RaceFit, der sidder som en second skin” — og det er ikke bare reklamefloskler. Stoffet er en blanding af 80 % polyester og 20 % elastan, hvilket giver både stræk og tæt pasform. Ærmerne er sømløse med flade syninger ved håndleddene, så de føles tæt og komfortable uden at gnave. Trøjen består for størstedelen af ventileret lycra med et stilrent geometrisk mønster, som både tillader luftgennemstrømning og giver trøjen et visuelt premium præg. Det er tilmed reflekterende.

Den medfølgende vaskepose er en fin detalje, der viser, at producenten tænker hele vejen — også til pleje og vedligeholdelse. Vægten på trøjen er 85 gram, hvilket er let for en langærmet jersey i denne klasse.

Pasform og komfort

Med RaceFit snittet sidder CFR-trøjen tæt og aerodynamisk. Det kræver, at du vælger størrelse med omhu — hvis du foretrækker mere bevægelsesfrihed, kan det anbefales at gå en størrelse op, især hvis man har bredere skuldre eller længere overkrop. Det vil jeg nok gøre næste gang, da jeg har tænkt mig at fortsætte med at svømme, ro kajak og træne også overkroppen bred og stærk. Men når trøjen sidder rigtigt, mærker man ikke gener, heller ikke ved længere ture – elastikken i kroppen griber tilstrækkeligt, og ærmerne forbliver på plads uden at glide op.

For at hjælpe med at regulere temperaturen, især under høj indsats, er der placeret meshindsatser under armene og bag ryg-lommerne. Meshpanelerne gør en mærkbar forskel under varme perioder eller intens indsats: luften kommer til at kunne nå huden, og den ventilerede lycra hjælper med afkøling. Trøjen isolerer stadig nok mod kølig morgenluft, men bliver ikke klistret eller tung, når temperaturen stiger. Den flade krave med indvendig mesh-kantbånd og de rene syninger gør, at den ikke giver irritation ved nakke og skuldre. Alt i alt er komforten høj – også selv når det helt slim fit vælges.

Bagsiden af Canyon CFR langærmet jersey fortjener særlig ros. Her er funktionaliteten nemlig tænkt hele vejen igennem. Den klassiske tredelte lomme er dyb nok til at rumme både energibarer, en telefon og et lille værktøjssæt, mens en ekstra, diskret lynlåslomme giver et sikkert sted.

En lille krog i en af baglommerne gør det desuden lettere at fastgøre mindre genstande, så de ikke rasler rundt under kørslen. Det er netop her, man mærker trøjens praktiske tilgang til hverdagen som cyklist: meget høj funktionalitet, hvor ventilation, lommer og kroge til småting gør både de daglige og de længere ture lettere.

Meshpanelerne bag lommerne bidrager til ventilation, og er bare en lækker detalje sammen med den lille krog.

Elastikken i kantbåndet sørger for, at alt bliver, hvor det skal – lommerne hænger ikke, og trøjen bevarer sin form, også når man er tungt pakket til en længere tur. Resultatet er en ryg, der både ser elegant ud og fungerer i praksis – et bevis på, at Canyon har tænkt lige så meget på funktion som på æstetik.

Design

Rent visuelt placerer CFR-trøjen sig i premium-segmentet. Det 3D CFR-print føles ikke bare dekorativt – det signalerer kvalitet og mærkevare, uden at være skræmmende iøjnefaldende. Farvemulighederne hvid eller sort, er stilrene og elegante, og de præcist placerede meshpaneler, lommer, snitlinjer og diskrete logo viser, at designeren har ville noget mere end blot funktion. Trøjen formår den svære balance: den ser high end ud, men uden at miste sin cykelidentitet. Den inviterer til at blive båret med stolthed — både på landevejen og i klub-miljøet.

Konklusion

Canyon CFR Women’s Longsleeve Cycling Jersey kombinerer raceklar ydeevne med komfort og stærke materialevalg, og den ser lige så godt ud, som den præsterer. Hvis dine turer ofte begynder køligt og varmer op — f.eks. morgenture, overgangssæsoner eller når du vil have ekstra overkropsdækning uden at gå på kompromis — så vil denne jersey være et excellence valg. For dem, der sætter pris på aerodynamik, detaljer og stil, er den et stykke gear, der gør mere end blot at dække — den løfter oplevelsen. Prisen, 1.499 DKK, ligger i den høje ende af skalaen, hvilket stiller krav til, at både komfort og slitage lever op til forventningerne. Det gør den.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1499,-

Funktionalitet 9
Komfort og pasform 9
Design 9
Pris 7
8.5
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: Kapvoe Apex I/II cykelbriller
Jeg har testet to briller fra Kapvoe: Kapvoe Apex I og Apex...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.