Test: Castelli Nano Flex 3G Arm + benvarmere

Et par løse ærmer og et par løse ben er svære at undvære i cykelgarderoben, uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter. Heldigvis fås de i forskellige udgaver, til forskellige formål og årstider. Nano Flex 3G fra Castelli er særlig velegnet til brug i vådt og blæsende vejr, da de er vandskydende.

Design og detaljer

Nano Flex 3G serien består af både arm, ben og knævarmere og fælles for serien er at de kan bruges i al slags vejr, i tørt vejr er de varme og beskyttende, mens de i vådt vejr beskytter og holder vind og vand ude. Castelli anbefaler dem selv til brug i temperaturer fra ca. 8-18 grader, altså i klassiske forårs og efterårstemperaturer.

Fælles for både arm og benvarmere er at designet er helt klassisk, sort med flade syninger for minimal irritation og diskret “Nano Flex” logo i hvid print.

Armvarmerne er udført med dobbeltsidet silikoneprint på øverste elastik for at holde dem på plads, mens den yderste silikone-strip holder jersey’ens ærme på plads – en smart detalje som giver rigtig god mening.

Benvarmerne er også med dobbeltsidet silikoneprint på øverste elastik så de holder fast omkring liret, samtidig med at bibshortsene ikke glider op. Ved åbningen ved foden er lynlås, så de er nemmere at få af og på.

Materialet er deres Nano Flex som er vandafvisende og åndbart, samtidig med at det er ret fleksibelt så man bevarer fuld bevægelighed. Indvendigt er de opkradset med blød fleece som er både lækkert og isolerende.

Jeg har testet både arm og benvarmere under forskellige forhold de seneste uger og komforten er helt i top, både i tørvejr hvor de tager den værste vind og i regnvejr hvor de næsten virker vandtætte – jeg har i hvert fald kørt et par timer med regn on/off uden at blive våd!

Jeg har testet armvarmer i str. M og benvarmere i str. S, perfekt til mine 65 kg. fordelt på 175 cm.

Konklusion

Castelli’s Nano Flex 3G er ikke den billigste løsning hvis man søger et par arm og benvarmere, men det er så afgjort en af de bedre. Kvaliteten er høj, pasformen super god og så giver de god beskyttelse mod vind og vejr under næsten alle forhold.

Med et sæt Arm og benvarmere fra Nano Flex 3G-serien kan man “forlænge” sæsonen uden at skulle investere i bibtights og langærmet jersey!

Pris og tilgængelighed

Nano Flex 3G armvarmere: 289,-
Nano Flex 3G Benvarmere: 479,-

Funktionalitet 9
Pasform 10
Design 8
Pris 7
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Løbsberetning: Danmark’s Højeste Motionscykelløb 2021
Danmark’s Højeste Motionscykelløb er lidt af en forårsklassiker i det østjyske og...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.