Test: Diadora X-Trivex Plus II

Vi har de seneste måneder haft mulighed for at langtidsteste Diadora’s X-Trivex Plus II, en mellemklasse cykelsko til MTB brug der fås i 2 udgaver, en unisex og udgave specifik til kvinder.

Designet, funktionaliteten og pasformen

Designmæssigt er vi i den mere klassiske ende af skalaen, dog brudt lidt af farvekombinationen der på denne model er i blå, hvid og sort.

diadora-x-trivex-plus-ii-pair

Da skoen er lavet til MTB brug, har Diadora heldigvis også valgt slidstærke materialer til de steder hvor skoen er udsat for belastning, eksempelvis på siderne og ved hælen. Samtidig er det rimelig nemt at tørre af, så der også er en chance for at kunne holde dem rene, eller i hvert fald kunne gøre dem rene fra tid til anden.

diadora-x-trivex-plus-ii-nose

Ventilationen i skoen er begrænset til overdelen og en smule ventilation ved overdelen af snuden, hvilket så omvendt også gør dem velegnet til brug det meste af året, evt. med et sko-overtræk til de kolde og våde dage i vinterhalvåret.

diadora-x-trivex-plus-ii-side2

diadora-x-trivex-plus-side1

Skoen har 2 velcrospænder, det minderst med dobbelt ringe – så det kan tilpasses alt efter fodens størrelse, mens der øverst er klikspænde i metal. Den løsning er rigtig fin, for med klikspændet får man en lidt tættere pasform omkring den øverste del af foden og metalspændet gør at det holder længe!

diadora-x-trivex-plus-ii-buckle

Under bunden af skoen er en forholdsvis kraftig sål for og bag, en sål der gør at man står bedre fast hvis man har brug for at gå i skoene, ligesom klamperne er beskyttet da de sidder i midten foran. Sålen er udført i hård gummi og ser ud til at holde til rigtig mange ture i skoven, da de efter et par måneder nærmest stadig ser ud som nye! Der er mulighed for montering af gængse MTB klamper, herunder SPD som er den mest benyttede type.

diadora-x-trivex-plus-ii-clamp

Bunden af X-Trivex Plus II er kompositforstærket og har stivhedsindex 6, hvilket placerer den midt i “feltet”, jo stivere jo bedre kraftoverførsel – men til MTB brug er det også vigtigt at skoen er til at bevæge sig i, da man formentlig kommer til at gå lidt i dem.

Skoen er “normal” i størrelsen, i praksis betyder det at man bør kunne vælge samme størrelse som ens normale skostørrelse, uden behov for at gå hverken 1 eller 2 numre op, som ved så mange andre cykelsko. Skoen er samtidig ret rummelig, så der er også plads til et par brede fødder – jeg har i hvert fald selv oplevet en del cykelsko som simpelthen var for smalle til mine fødder, og det problem er slet ikke til stede i X-Trivex Plus II.

Skoene vejer 380 gram pr. stk., inkl. SPD klamper – i en str. 42, hvilket er i tråd med mange af konkurrenterne.

diadora-x-trivex-plus-ii-top-bottom

I praksis er skoene behagelig at bruge, og de er blevet testet til både cross og MTB brug – førstnænvte stiller lidt større krav til skoene da man oftere har behov for at komme af cyklen og løbe/trække op af vilde stigninger eller andre ufremkommelige steder. Skoene er, som tidligere nævnt, rimelig rummelige, så det er vigtigt man køber den rigtige størrelse, ellers vil foden hurtigt “svuppe” og man vil derfor miste en masse energi i kraftoverførslen. Der er en udmærket støtte i skoene, særligt ved hælen og bunden er tilpas stiv til MTB – samtidig med at man sagtens kan gå i skoene. Sålen er desværre limet fast, hvilket gør det muligt mere besværligt at lufte/rengøre disse, eller måske bare udskifte standard sålerne til en anden type alt efter hvilken form for støtte man måtte have brug for.

Konklusion

Diadora X-Trivex Plus II er en ganske glimrende all-round cykelsko til motion og trænings-brug. Designet er klassisk, ventilationen rimelig – hvilket gør den velegnet til all-year-round brug og så har den en god pasform – også med plads til den brede, “nordiske”, fod. Klikspændet øverst holder den godt på plads og støtte i skoen er generelt god, dog er det lidt ærgerligt at sålen er limet i, således den ikke umiddelbart bare kan skiftes eller tages ud for at blive luftet.

Samlet set en glimrende sko med god og behagelig pasform.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1500,-

  • Nærmeste forhandles oplyses af distributøren STM Sport A/S på tlf.  86 14 14 00.
Funktionalitet 7
Pasform 9
Design 7
Pris 7
7.5
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Osprey lancerer 4 nye rygsække
Osprey har til 2019-sæsonen præsenteret 4 nye rygsække til mountainbikebrug i serierne:...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.