Test: Dumonde Tech PRO X smøremidler

Cykelverden er fyldt med nye og spændende produkter, der alle forsøger at vinde indpas, så netop de, formår at skabe mindre friktion og muligheden for at spare watt. Alle bevægelige dele på en cykel behøver smørelse, så de ikke skaber unødig friktion og gør, at cyklen ikke kører optimalt. De fleste er forhåbentlig bekendt med, at det er super vigtig at have en ren og velsmurt kæde, så kæde både kører bedre og holder længere. Det samme gælder i og for sig også alle andre bevægelige dele på cyklen. Nuvel – det er ikke sikkert, at alle sliddele skal smøres lige ofte, men et tjek og en fornyelse af smørelse gør underværker. 

Dumonde Tech er et amerikansk firma, der siden 1985 har produceret og udviklet smøremidler til diverse sportsgrene. Heriblandt har de en række VM-titler på CV’et inden for motorsport. Dumonde Tech er altså langt fra et nyt brand, men en gammel ræv, der hele tiden udvikler nye og mere optimerede produkter. 

Wizard Wheel er ene distributør af Dumonde Tech, og vi har i denne ombæring testet Dumonde Tech PRO X Regular kædeolie og Dumonde Tech PRO X Freehub olie. Sven fra Wizard Wheel bruger selv smøremidlerne i opbygning af sine hjul. 

PRO X Regular kædeolie

Dumondes regulære kædeolie er en kædeolie til det mest almindelige brug. I serien har de også en speciel Lite-version, der lige er niveauet over, men den regulære olie er bestemt ikke på et meget højt niveau. Generelt har jeg været omkring mange produkter til smøring af kæden, men jeg har endnu ikke mødt et smøremiddel, der er så lydløst, som Dumondes Pro X Regular kædeolie. Kæden kører super godt, og man hører den stort set ikke under cykelturen. Vi har hovedsageligt testet kædeolien på gravelcyklen, hvor den kæmper med både vand og grus. Olien er særdeles modstandsdygtig overfor vand, men samler ikke alt for meget skidt til sig.

Dette billede er efter 10 ture på grus og landevej

Selv efter et par ture på diverse grusstykker kører kæden ekstremt lydløst og nemt. Kæden bliver selvfølgelig snavset, når den er i kontakt med grus og vand, men det er som om, at smøringen holder super godt, uden man får en tung og fedtet kæde. 

Inden påføring anbefaler Dumonde, at man renser sin kæde fuldstændigt, som man ville gøre det, hvis den skal vokses. Grunden til dette er, at Dumonde mener, at man får det allerbedste resultat, hvis man kun har en slags olie i lejerne. En komplet rensning giver egentlig rigtig god mening, da smøremidlerne ofte er forskellige og kan påvirke hinanden. 

Olien er klar og nogenlunde lugtfri, så den er rigtig nem at påføre. Efter vejledning fra Sven, skal der ikke påføres ret meget olie, før kæden er velsmurt, hvorfor de 60ml kan holde ret længe. Min erfaring er, at olien holder rigtig godt, så man ikke behøver at påføre ny olie hver gang man vasker cyklen – rigtig fint – specielt når den bruges til gravel. 

Udvalgte specifikationer

  • MRCC-teknologi, der skaber lav friktion
  • Tiltrækker minimalt støv og skidt
  • Vandtæt 
  • 10 gange bedre smøreevne end Teflon
  • Ekstremt lydløs 

Pris

60 ml for 180,-

PRO X Freehub olie 

De fleste cykelryttere forsøger at finde den bedste smøring til kæden, så man mindsker friktion, men hvorfor ikke tjekke op på resten af cyklen? Her kommer Domondes Pro X Freehub olie ind i billedet. Da jeg modtog mine hjul fra Sven, havde Sven blot samlet Tune-navet som normalt, så jeg kunne køre den første del af sæsonen uden Pro X Freehub olien. Tune-navet kører godt – også med det originale olie, men Pro X olien gav lige en ekstra dimension i forhold til larm og smoothness.

Det er supersvært at måle watt-mæssigt, men jeg kunne med det samme høre forskel på smøringen af navet. Det lød til, at det kørte bedre og mindre “skraldende”. Når det er svært at måle på, må man blot stole på eksperterne, som her er Sven og Dumonde selv. Det er svært at argumentere mod mange års erfaring inden for området, og jeg mener bestemt, at det kan være en ide at få gennemgået alle dele på cyklen, så de kører helt optimalt. 

Udvalgte specifikationer

  • God ved stor temperaturvariation
  • Reducerer modstand 
  • Sparer watt
  • Lyddæmpende 

Pris

30 g for 185,-

Alle produkterne fra Dumonde Tech kan købes på WizardWheel.dk

Funktionalitet 9
Smøreevene 9
Støjdæmpende 10
Pris 8
9
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Guide: Hvorfor vælge højprofil-hjul?
Står du overfor en opgradering af din cykel? Så kan det være...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.