Test: EKOI XC Team BH Jaune MTB Handsker

Tidligere har vi primært beskæftiget os med EKOI’s cykeltøj, men faktisk har de også et ret omfattende tilbehørsprogram med alt fra handsker til sokker og solbriller.

I denne omgang har testet et par handsker med lange fingre til MTB brug, udviklet i samarbejde med BH SUNTOUR Team som EKOI er sponsor for.

Design og funktionalitet

Som nævnt indledningsvis, er handskerne udviklet sammen med et MTB hold, hvilket betyder de er lavet til XC-race – så fokus er lagt på greb og føling, kombineret med lav vægt og funktionalitet.

Handskerne er udført i en kombination af elastan og polyamid, en kombination der giver et materiale der er ganske let og kan strækkes forholdsvis meget – perfekt til en tæt pasform. Handsken er med lange fingre og overdelen er i mesh for god ventilation, dette betyder også at handsken primært er til brug forår, sommer og evt. efterår, til vinterbrug er den simpelthen for tynd.

Overdelen af handsken prydes af Ekoi’s to steder, mens der er brugt to forskellige materialer til overdelen, den ene sort, den anden fluorserende. Undersiden af handsken er i et materiale kaldet amara, der mest af alt minder om russkind. Det er et slidstærkt materiale der giver et fornuftigt greb, mens hullerne i fingre og håndflade giver god ventilation. Der er ingen gel eller lign. i håndfladen, men der er ekstra materiale på udvalgte steder.

ekoi-xc-team-bh-jaune-front

ekoi-xc-team-bh-jaune-back

Tommelfingeren er forstærket og der er frotte på denne, så man kan tørre sveden af panden, ligesom der er silikone-print på pege, lange og tommelfinger. Ved håndleddet er der en bred elastik der holder handsken fint på plads.

I praksis er EKOI XC Team BH Jaune MTB Handsker en rigtig fin hanske til de tørre og lune dage, da den er fornuftig ventileret, men stadig yder den beskyttelse mange ønsker i en handske til MTB. Den er forstærket på de kritiske steder og har silikone-print på de fingre man bruger til skiftegreb og bremser. Pasformen er ret tæt, hvilket kun er et plus, for det betyder mere kontrol med cyklen – hvilket er særlig vigtigt hvis den skal bruges til løb.

Materiale

  • 82% Polyamid & 18% Elastan.

Konklusion

EKOI XC Team BH Jaune MTB Handsker er et par rigtig fornuftige handsker, til en endnu mere fornuftig pris under 200,- SlanTæt pasform for god føling med cyklen, forstærket på kritiske steder og med god ventilation så de også kan bruges på de varmere dage. Ydermere er de i et, efter min mening, fedt design!

Kan man undvære gel og polstring, så kunne EKOI XC Team BH Jaune MTB Handsker sagtens være det rette valg!

Pris og tilgængelighed

Set til 190,-

  • Køb EKOI XC Team BH Jaune MTB Handsker hos Ekoi.fr
Funktionalitet 8
Komfort 8
Design 9
Pris 10
8.8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Giant TCX Advanced Pro 0 Force crosscykel
Cross og gravel vinder stadig større indpas i Danmark, både for landevejsrytteren...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.