Test: Endura GV500 Reiver Jersey

Endura startede ud i Skotland tilbage i 1993 og har primært haft fokus på offroad segmentet. Road-segmentet har dog ikke været glemt og vi har da også tidligere testet en del af deres landevejstøj med stor succes.

RV500-serien er den første rendyrkede Gravel-serie fra Endura og med deres kendskab til offroad segmentet føles det som en selvfølge at de er repræsenteret her.

GV500-serien består pt. af bib shorts, jersey, 2 jakker, et par lange bukser samt et par baggyshorts. Serien er udviklet i tæt samarbejde med ulracyklisten James Hayden.

Bæredygtigt design

Endura går meget op i bæredygtighed og har derfor taget initiativ til bl.a. at plante 1 million træer hvert år, give 1% af deres overskud til gode formål og derudover tilbyde “crash replacement” hvor det er muligt for at bidrage til opgøret mod “køb og smid væk” kulturen.

Design og detaljer

GV500 Reiver Jersey’en fås i sort, grøn og orange – og fra str. S til XXL, her er det den olivengrønne udgave vi har haft til test.

Som GV500 bibshortsene, så er GV500 Reiver Jersey lavet til “offroad” brug, hvilket betyder den er lavet i lidt mere slidstærke materialer – samtidig med fokus på god ventilation. Materialet er 50% genbrugsmateriale og er en kombination af nylon, elastan og polyester, denne kombination giver et fleksibelt materiale der er rimelig slidstærkt og tørrer hurtigt.

For og bagside er udført i et let materiale med god ventilation, mens skulder og ærmer er i lidt kraftigere materiale. Under ærmerne, ned langs siden og på ryggen er placeret mesh-paneler for endnu bedre ventilation og åndbarhed.

Foran er en kraftig gennemgående lynlås, samt en lille brystlomme med lynlås.

Ærmerne er delvist med laserskårne afslutninger og bagpå finder man et hav af lommer til opbevaring.

Der er 3 klassiske åbne ryglommer, én ekstra på ydersiden med lynlås-lukning samt 2 ekstra lommer i siderne som er oplagte til pumpe, energi eller lign. Lommerne er udført i samme, lidt kraftigere materiale, som ved skuldre og ærmer.

Omkring livet er en smal elastik med silikoneprint indvendigt, mens der foran er en laserskåren afslutning – en sikker og lækker løsning der holder jersey’en på plads og giver en pæn og skarp afslutning.

Pasform

GV500 Reiver Jersey er testet i str. S, en passende størrelse til mine 175 cm. og 65 kg. Pasformen er rimelig tæt, men ikke race/aerofit, dog tæt nok til at der ikke er noget materiale der flagrer eller lign. Mange gravelryttere foretrækker et lidt mere afslappet look, så her rammer Endura helt plet.

Jersey’en sidder godt, har ventilationspaneler de rette steder og med laserskårne detaljer er looket pænt!

Konklusion

GV500-serien fra Endura rammer meget godt den trend vi ser pt., hvor gravelrytteren gerne vil have et lidt mere casual look, men stadig ønsker den tætte pasform og de funktioner vi kender fra landevejen. Med GV500 Reiver Jersey får man både tæt pasform, men stadig et mere casual look og så tonsvis af lommer som kan indeholde alt det du skal bruge på lange dagsture – altsammen i den kendte (og høje) Endura kvalitet.

Matchet med GV500 bibshorts har man et ret fedt “gravel” sæt, der også snildt kann bruges på mountainbiken..

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 799,-

Funktionalitet 9
Pasform og komfort 8
Design 8
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Champagnegaloppen: Årets sidste MTB løb
Pressemeddelelse  DGI gentager succesen med Champagnegalop nytårsaftensdag Igen i år skyder 100...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.