Test: Flowlife Flowgun One

Svenske Flowlife sendte for et par måneder siden endnu et nyt på produkt på gaden, Flowgun One. Flowgun One er flagskibsmodellen udført i aluminium med blød gummi for et godt og sikkert greb, denne kombination gør at den oser at kvalitet og føles lækker mellem hænderne.

Vi har testet den de sidste uger!

Hvad er der i kassen?

Flowgun One kommer, som tidligere modeller, i en hardcase der både er praktisk ift. opbevaring, men også yder beskyttelse hvis den skal med på træningslejr, ferie eller lign.

I hardcasen har både massagepistol samt de ekstra hoveder hver deres plads, der er 7 ekstra hoveder, samt det aluminiumshoved der sidder på fra start. Derudover er der plads til lader og den lille bordholder der medfølger.

Tekniske detaljer

  • Op til 3200 rpm, 5 levels
  • 12 mm slaglængde
  • 65 dB
  • 590 gram

Design og funktioner

Som nævnt indledningsvis, så er Flowgun One udført med et aluminiumshus som er betrukket med blød gummi, dette medvirker til et rigtig lækkert og ekslusivt udseende og et godt greb, da den ligger sikkert i hænderne. Den er forholdsvis lille og kompakt, trods den høje ydelse – hvilket gør den er rar at bruge i længere tid af gangen, da vægten stadig er holdt nede på 590 gram.

Der er kun én knap til betjening, nederst på siden – det er her den tændes eller slukkes ved at holde knappen nede. Ønsker man at skifte mellem de 5 tilstande trykker man blot på knappen.

Nederst er også en oplyst ring som indikerer aktuel batteristand, den går fra grøn, til gul og slutter ved rød når det er ved at være tid til opladning. Skulle man ønske sig noget var det måske et lille display eller anden indikator for hvilken tilstand man var i.

I kassen er totalt 8 forskellige hoveder, hver med deres funktion – og med så mange muligheder er det pludselig muligt at lave meget specifik massage.

  1. Rundt silikone hoved: Godt til mere blid massage af ømme musker.
  2. Rundt skum hoved: Godt til allround massage, kan bruges det næsten alt.
  3. Gaffel hoved: Hoved med 2 punkter, god til ex. lægge eller andre større muskler.
  4. Kurvet: Kurvet hoved med 4 bløde kontaktpunkter, god til større muskler hvor man ikke ønsker nær så hård massage.
  5. Trigger kegle: God til specifik massage af såkaldte triggerpoints, eller steder der er svære at nå.
  6. Patron hoved: Afrundet hoved, så lidt mere blid end Trigger keglen, ligeledes god til mindre eller svært tilgængelige muskler.
  7. Økse hoved: God til lange og smalle muskler, ex. underarme og ben samt rygsøjlen.
  8. Metal hoved: Standard hovedet der er god til store muskelgrupper og hård massage, metallet har også en kølende effekt.

Batteritiden er angivet tl mellem 2-4 timer, alt efter intensitet – og en opladning tager ca. 6 timer. Opladning sker via den medfølgende oplader og bordholder, så den nemt kan få en fast plads på badeværelset, kontoret eller hvor den nu lige passer ind. Man kan også bruge den

Massage før eller efter træning?

Massagepistoler kan bruges både før og efter træning, før bør man dog som udgangspunkt køre på et langsommere program og kortvarigt for at “vække” musklerne, efter træning kan man gå mere i dybden med de ømme muskler for at fremskynde restitutionen.

Man kan naturligvis også bruge massagepistolen til helt almindelig velvære, en øm nakke, skulder eller lænd – her bør man massere et større område i omkring 1 minut, for at finde de ømme punkter som man så går i dybden med i 20-30 sekunder af gangen. Dette er ikke nogen bestemt formel og man kan ikke rigtig gøre noget forkert, så man skal blot prøve sig frem og finde den løsning der virker bedst for en!

Flowgun One i brug

Nu har jeg efterhånden testet og anmeldt en del forskellige massagepistoler og grundlæggende minder de meget om hinanden, forskellen ligger typisk i design, batteritid og hvor kraftige de er.

Flowgun One har en slaglængde på 12mm, hvilket er 0,2mm længere end tidligere modeller. Det betyder muligheden for en mere hård og dybdegående massage, selvom massagepistolen rent fysisk ikke er særlig stor. Derudover kan intensiteten justeres fra 1600 – 3200 rpm i 5 trin, hvoraf én af dem automatisk skifter mellem 1600-3200 rpm, og de andre kører fast hastighed. Under brug kan man, på lyscirklen i bunden, se hvor stort tryk der påføres massagehovedet, den skifter mellem gul, orange og rød lys. Støjen fra Flowgun One er også til at overse og man kan sagtens bruge den på kontoret, eller i stuen foran tv’et, uden at generer andre nævneværdigt.Funktionalitet

Skift af hoved sker nemt og hurtigt, det trækkes bare af og et nyt monteres.

Konklusion

Flowgun One er nem at bruge, yderst effektiv og af virkelig høj kvalitet. Den giver en god og dybdegående massage på store dele af kroppen og med de mange forskellige massage-hoveder er der mulighed for at give ret specifik massage på udvalgte områder, uanset om man “bare” er øn efter en lang dag på kontoret, eller efter en hård træning. Massagen sætter gang i kroppens naturlige “recovery” process og fremskynder denne, samtidig med den kan hjælpe med at fjerne spændinger.

Med en vejledende pris på 2290,- er der også tale om en enhed i den dyre enhed, men den oser også af kvalitet og den leverer varen, selv ved stor modstand – her går mange af de billigere enheder simpelthen kolde. Derudover er der et stort udvalg af massagehoveder med fra start, samt en lækker bordlader – den er med andre ord bare lidt mere lækker end det mange af konkurrenterne disker op med!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 2290,-

Funktionalitet 9
Brugervenlighed 9
Tilbehør 10
Design 10
Pris 7
9
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GripGrab Racing
Racing-handsken fra GripGrab er en MTB handske med lange fingre, udviklet i tæt...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.