Test: Force Rainy neopren handsker

Efteråret er over os og det betyder masser af blæst og regn, hvorfor et par gode lange handsker er praktisk talt uundværlige hvis man skal ud på landevejen. Force Rainy er et par neopren handsker som er velegnet i overgangsperioden, da de er både vind og vandafvisnden, uden at være for tykke.

Vi har testet dem i det danske efterårsvejr!

Design og detaljer

Force Rainy er, som tidligere nævnt, udført i neopren, dog med 20% nylon. De er sorte og fås kun i denne ene farve, på siden er Rainy model-navnet skrevet med gråt, mens Force logoet er i blank sort, hvilket gør at det næsten går i et med materialet. Handskerne er med lange fingre og med et let “bøj” i fingrene fra start, så de sidder perfekt når man holder omkring styret. Materialet er 2 mm tykt, hvilket er nok til at holde den værste vind og vand ude.

I håndfladen er der silikoneprint overalt, samt på fingrene, så man har optimal greb omkring styr, bremser og skiftegreb. Der er ingen ekstra polstring i håndfladen og jeg har i testperioden heller ikke savnet dette, da den bløde neopren faktisk også tager en del af de små stød.

Omkring håndleddet er ingen elastik eller lign., men blot et forholdsvis højt skaft og en lille “snip” så de er nemme at få af og på, også selvom de skulle blive våde.

Handskerne er blevet testet, primært på landevejen og i regnvejr. Ved småregn kan handskerne sagtens holde vandet ude og hænderne forbliver lune og tørre, men i øs-regnvejr gik der ca. 30 min, så gik vandet igennem handskerne. Det betød dog ikke kolde og klamme hænder, de blev blot fugtige, for neoprenen beskytter fint mod vinden og holder varmen inden.

I tørvejr og fra ca. 15 grader, bliver Force Rainy for varme at bruge, men i temperaturer derunder og gerne med nedbør er de helt perfekte!

Konklusion

Til en regnvejsdag forår eller efterår er Force Rainy yderst praktiske, de er gode til at holde vind og vand ude og hænderne forbliver dejligt lune, også selvom de skulle blive gennemblødte. Designet er meget afdæmpet, med silikoneprint i håndfladen for god kontrol og så er pasformen glimrende – de sidder godt og er behagelige at bruge, også på længere ture.

Force Rainy minder om både Endura FS260-Pro Nemo og GripGrab Neoprene Gloves som vi tidligere har testet, prisen er bare noget lavere.

Pris og tilgængelighed

Set til 249,-

Funktionalitet 9
Pasform 8
Design 8
Pris 10
8.8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GripGrab Sprinter Signature Jersey
Fra danske GripGrab har vi sommeren over testet endnu én af deres...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.