Test: Force X70 cykel jakke

Samlet karakter

Vinteren kom sent til Danmark denne gang, men de seneste par uger har vi haft koldt og blæsende vejr med dagtemperaturer under frysepunktet og en hel del sne, alt efter hvor man har befundet sig henne i landet naturligvis. Det har derfor været perfekte vilkår for test af dette produkt fra Force, en varm vinter cykel jakke kaldet X70.

Denne jakke er både isolerende, vindtæt og vandafvisende – funktioner der bør passer perfekt til dansk vind og vejr!

Design og funktionalitet

Force X70 er en klassisk lang cykel jakke, med en lang række af små fede, designmæssige. detaljer. Jakken er med gennemgående lynlås og fronten er vindtæt og vandafvisende, under armene er der brugt et andet materiale så man nemmere kan komme af med varmen og indvendigt er jakken foret med blødt fleece, det varmer, isolerer og gør jakken mere behagelig at have på. Bagsiden af jakken er af superroubaix, et materiale der er meget åndbart og strækbart – men stadig har isolerende egenskaber. Ryggen er ikke udsat for samme påvirkning af vind og vejr, så her er naturligvis fokus på at komme af med varmen, mens man foran gerne vil have den optimale beskyttelse mod vind og vejr da påvirkningen her er størst.

force-x70-04

force-x70-03

I bunden af jakken er der en lille elastik der holder jakken på plads omkring livet, denne er med et silikonebånd som sikre at jakken ikke kravler op under brug – lige som det bør være, bagsiden er i vanlig stil lidt længere end forsiden, så den nederste del ag ryggen er dækket når man hopper på cyklen og indtager “cykel-position. På forsiden er et lille Force logo placeret på brystet, ligesom der på ærmerne er placeret lidt logo og tekst der alt sammen også fungerer som reflekser.

force-x70-02

Bagpå Force X70 er der hele 4 ryglommer, 2 mindre i siderne og 2 af almindelig størrelse i midten, samt én enkelt lomme udenpå med lynlås, til nøgler, telefon eller andet man ikke ønsker skal ligge i en åben lomme. Med dette arsenal af lommer, bør man have plads til alt fra en lille pumpe til energi og mindre værktøj. Yderst i ærmerne er der elastisk så de lukker tæt omkring håndleddet og der er også hul til tommelfingeren så ærmerne ikke ryger op – denne funktion kan bruges med og uden handsker. Jakken er ganske let og derfor bestemt ikke tung at bære eller cykle med.

force-x70-01

 

force-x70-05

Jakkens samlede designudtryk er rimelig frisk og ungdommeligt og passer derfor nok bedst til MTB eller downhill rytteren, som typisk foretrækker tøj med lidt spræl i, men omvendt stadig så klassisk at den passer til både unge og ældre ryttere – personligt synes jeg designet er ret fedt.

Jakken er testet over de seneste uger, hvor vi har oplevet alt fra minusgrader til plusgrader, men generelt masser af vind og en del nedbør. Jakken er udmærket til at holde vind og vejr ude, men den er ikke nær så varm og isolerende som eksempelvis XLC Pro Winter Jacket JE-W0 eller Craft Performance Bike Storm Bike Jacket – det skal dog retfærdigvis siges at begge jakker er væsentligt dyrere end Force X70. Jakken er behagelig at have på, sidder godt på undertegnede af normalbygning og yder en fornuftig beskyttelse mod vind og vejr.

Materiale

  • Hovedmateriale: 100% polyester
  • Side paneler: 92% polyester, 8% elastan
  • Kan vaskes ved 30 grader

Testpersonen

  • Køn: Mand
  • Vægt: 70 kg.
  • Højde: 178 cm
  • Størrelse testet: L (Anbefalet størrelse vil nok være en M alt efter kropsbygning)

Konklusion

Vi har testet Force X70 over de seneste par uger og har udsat den for både plus og minusgrader samt lettere nedbør, hvilket den har klaret ganske udmærket. Den holder vind og vejr for døren, men som tidligere nævnt er den knap så varm og isolerende som nogle af de andre jakker vi har testet – der dog også er væsentligt dyrere. Jakken er testet kun med Assos LS.skinFoil_winter indenunder, så napper man et ekstra lag imellem, kan den sagtens bruges i virkelig koldt vejr – uden problemer.

Jakken er i et nydeligt design, yder en fornuftig beskyttelse og har nogle fine features, eksempelvis lynlås-lommen bagpå samt hul til tommelfingrene – men er som nævnt ikke den varmeste eller mest isolerende jakke vi har haft fingrene i – det kan både være en fordel eller en ulempe, alt efter hvor meget beskyttelse man har brug for og hvilken årstid jakken bruges i, den er testet i vinterperioden og det kan den i hvert fald sagtens bruges til, med et par gode lag underneden.

Samlet set er Force X70 et rigtig godt køb – man får fuld valuta for pengene!

Bemærk: Jakken er “almindelig” i størrelsen, så man bør kunne nøjes med samme størrelse som man normalt bruger.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 449,-

Kan købes online hos CykelGear.dk

Karakter

Noel er redaktør på CykelStart.dk og en ivrig motionist der kører både MTB, racer og cross - man må jo ikke gå ned på udstyr!

2 kommentarer

  • Svar september 30, 2018

    Karsten

    Hej.
    Jeg skal have noget cykeltøj.
    Kan i give mig nogle gode råd hvad man skal have på og hvad der er optimalt at have på, til både forår og efterår og starten af vinteren.
    Har kigget på en masse jakker her på jeres side.
    Force X70, X68 , X72 Pro osv. det er lidt svært at vælge.
    Som udgangspunkt tager jeg en svedundertrøje på eller er det bedre med en Assos LS.skinFoil_winter inder som i skriver på X70 jakken?
    Håber at i vil hjælpe mig på vej 🙂

  • Svar oktober 13, 2018

    Noel Juul Christensen

    Hej Karsten,

    Det er svært at give en præcis opskrift på det perfekte sæt – men en god jakke og en svedundertrøje i passende tykkelse kommer man langt med.

    Dette bør være et ret fint bud til efterår og start vinter:

    https://www.cykelgear.dk/cykeltoj/svedtoj/force-langaermet-svedundertroje-sort

    https://www.cykelgear.dk/cykeltoj/jakker-vindveste/force-x70-cykel-jakke

    Med venlig hilsen,

    Noel Juul Christensen
    CykelStart.dk

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.