Test: Giordana Fusion Vinterjakke

Selvom vejret længe har været godt i Danmark, er vi nu begyndt at nærme os ”normale” temperaturer for årstiden. I den forbindelse har vi testet en vinterjakke fra italienske Giordana. Giordana er med sikkerhed et velkendt mærke ved de fleste cyklister. Igennem mange år har de produceret cykeltøj til eliten, hvilket mærket i særdeleshed bærer præg af.

Design og detaljer

Giordana Fusion Vinterjakke findes i to forskellige farver. En sort med neon lynlås og en sort/neongrøn, som den vi har testet. Jakken er produceret i et ultratyndt materiale, der på ydersiden giver en vindtæt og  vandafvisende overflade, mens den på indersiden er foret med et tyndt lag fleece i samme farver som på ydersiden. De valgte materialer er med til at gøre jakken yderst behagelig, men samtidig modstandsdygtig i det danske efterår og vinter. Herudover arbejder Giordana med en 3-lags teknik, der giver holder på varmen, men samtidig kan transportere denne. 3-lags delen samtidig lavet i et yderst strækbart materiale, der giver plads til at have ekstra lag under selve jakken.

 

På indersiden af den røde lynlås, der samler jakken, er der lavet et ekstra stykke stof som man kender det fra de fleste jakker. På Giordanas er denne med til at bremse den vind, der kommer under cykling og er herved med til at holde endnu mere på varmen.

På fronten er jakken prydet med Giordanas velkendte logo i sort/hvid, altimens der er valgt en rød lynlås til designet. Selve kraven er lavet med dobbeltlag, der giver mere beskyttelse til hals og nakke, når temperaturen falder yderligere – en fin lille detalje.

Nederst har jakken en lille elastikkant, der med til at holde pasformen. Den midterste del af elastikken er en lille smule bredere og er tilsat et skridsikkert materiale, der gør, at jakken nemmere bliver siddende, hvor den skal. For enden af ærmerne har Giordana valgt samme løsning med en lille elastikkant om hver arm. Elastikkanterne er både med til at holde jakkens pasform, men samtidig med til at holde på varmen samt undgå unødig indtrængning af kold luft.

Bagpå er jakken udstyret med tre lommer, hvor der er plads til gels, barer og baner, men der er også plads til eventuelt værktøj, ekstra slange eller lignende. Udenpå på den midterste lomme finder man en lomme, der kan lukkes med lynlås. Denne er yderst anvendelig til telefon eller nøgler. Den kan indeholde en Iphone 8, men ikke meget større, så er man indehaver af en større telefon, må denne placeres i en af de tre stræklommer.

Pasform og komfort

Vi har testet Giordana Fusion i størrelse small, hvilket må siges at være den helt perfekte størrelse til en rytter på 176 cm og kampvægt på 59 kg. Jakken er tætsiddende og yderst behagelig på samme tid, hvilket giver minimal vindmodstand og komfort på landevejen. Ved hjælp af den smalle elastik forneden samt de skridsikre materiale holdes jakkens pasform under hele cykelturen. Samtidig er jakken så let, at man skulle tro, at det blot var en trøje, men tag ikke fejl. Jakken holder på varmen og kan klare en del regn uden at blive gennemblødt. Selvom jakken holder på varmen, bliver man ikke gennemblødt på sin cykeltur, da materialet er fint åndbart og kan transportere noget af sveden væk fra kroppen og ud af jakken.

Vi har testet jakken med to forskellig slags baselayer – en t-shirt og en langærmet undertrøje. Begge dele fungerer upåklageligt, hvorfor det er muligt at bruge jakken hele vinteren, hvis man blot vælger den rette påklædning indenunder.

Konklusion

Giordana har lavet en jakke, hvor der ikke er meget at tage fejl af. Den føles som en trøje, men er en fuldblods vinterjakke, der kan holde på varmen og afvise mindre byger. Personligt har jeg været yderst tilfreds med hele pakken lige fra materialevalg til pasform. Fusion Vinter Jakke er en yderst behagelig, varm og stilren jakke, der kan holde kulden ude i løbet af vinteren.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris 1199,-

Funktionalitet 9
Design 9
Pasform 10
Pris 8
9
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: Angry Light 7000 lumen forlygte
Endnu en gang har vi fået fingrene i en af Angry Lights...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.