Test: Giro Aether MIPS cykelhjelm

Giro er en Californisk producent af cykel og skisports udstyr, fra hjelme, til briller og beklædning.

Aether MIPS som vi denne gang har på testbænken er deres nuværende flagskib, en top-hjelm til landevejen med et helt nyt MIPS system – uden at man skal gå på kompromis med design eller ventilation.

Vi har testet hjelmen de seneste uger på både landevejen, såvel som i skoven på mountainbiken.

MIPS – hvad er det?

MIPS er en forkortelse for Multi-directional Impact Protection System, et system der er udviklet for at beskytte hovedet endnu bedre mod stød og påvirkning hvis man lander med hovedet i en skæv/skrå vinkel på jorden, her er den traditionelle cykelhjelms opbygningen nemlig ikke sofistikeret nok. En traditionel cykelhjelm uden MIPS beskytter hovedet rigtig fint ved en lige påvirkning, men et styrt på både landevejscykel og mountainbike vil ofte betyde at man lander med hovedet på jorden i en skrå vinkel så hjelmen roterer og derfor er MIPS bestemt værd at holde øje med når man skal vælge ny cykelhjelm.

MIPS findes i flere forskellige udformninger, men grundlæggende er det altid et ekstra “lag” indvendigt i hjelmen, så hjelmen består af 2 lag. Et yderlag og et inderlag der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, således at påvirkningen ved eventuel styrt begrænses. Idéen er så at det er “yderskallen” der tager skraldet og roterer hvis man styrter, mens det inderste “MIPS” lag bliver siddende på hovedet. Dette er med til at forhindre svære hovedskader og hjerterystelser.

Designet og de fede detaljer

Aether MIPS fås i et hav af forskellige farver, så man nemt kan finde en model der passer til ens cykel og måske endda også klubtøjet. Modellen vi her har testet er i en mat hvid/sølv farve som passer til det meste, ligesom en sort udgave ville gøre.

Det absolut vigtigste feature på hjelmen er MIPS teknologien, der er anderledes end på mange andre hjelme. Istedet for et indlæg i hjelmen har Giro nemlig valg at lave hjelmen i to dele, en yder og en inderskal der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden for at forhindre hjernerystelser og svære hovedskader hvis man styrter. Denne opbygning giver mulighed for masser af ventilationskanaler, uden at man skal gå på kompromis med sikkerheden.

Hjelmen er designet til landevejsbrug, så aerodynamikken har klart været i fokus. Der er 5 store gennemgående ventilationskanaler i hjelmen så der kommer masser af frisk luft til hovedet, men også lader en komme af med varmen. Mellem ventilationskanelerne er hjelmen forstærket med halv-gennemsigtige tværstivere.

På bagsiden af hjelmen er der ligeledes ventilationskanaler og det er også her man finder ROC LOC 5+ spændet hvor man justerer omkredsen på hjelmen, så den sidder tæt omkring hovedet. Nakkespændet kan ligeledes justeres i højden i 3 trin.

Indvendigt i hjelmen er pude foran og i midten, for en god komfort og puderne kan naturligvis tages ud og vaskes i vaskemaskinen på lav temperatur.

Remmene er tynde og lette, med et klassisk hagespænde. De er nemme at justere og jeg har ikke oplevet at de “larmer” når man kører i blæsevejr, det er et stort plus.

Foran er der plads til solbrillerne, som holdes på plads ved hjælp af riflet gummi – smart funktion!

Hjelmen er super let, den vejer kun 240 gram i str. 51-55 cm. hvilket er en meget lav vægt, for en hjelm med MIPS!

Komfort og pasformen

Aether MIPS er en virkelig komfortabel hjelm, både fordi den er så nem at justere, men særligt fordi vægten er så lav – det betyder nemlig at man hurtigt glemmer man har den på. Det er nemt at justere hjelmen så den sidder tæt, uden at den strammer – så man undgår en hjelm der sidder lidt løst på hovedet, dette er særlig vigtigt hvis den bruges på mountainbike i skoven.

Som nævnt tidligere, er hjelmen med store ventilationskanaler, så man er sikret masser af frisk luft – det gør den virkelig velegnet til brug i sommerhalvåret hvor man har brug for masser af frisk luft til nedkøling.

Én ting som jeg har lagt mærke til under testen af Aether MIPS, er at jeg aldrig har været generet at at kunne se overkanten af hjelmen, når jeg ligger i bukningerne. Det er et stort plus i min bog, for det er træls at “kigge op” i hjelmen når man er i denne position.

Konklusion

Aether MIPS er en topklasse hjelm som er blevet testet flittigt de sidste uger i både skov og på landevejen. Den lave vægt, komfortable pasform og masser af ventilation gør den til en hjelm man næsten glemmer at man har på – og det må vel næsten være det optimale at opnå, for så sidder den præcist som den skal!

MIPS systemet er helt unikt og ret blæret – da man kombinerer sikkerhed og ventilation!

Den vejledende pris på 2599,- er høj, igen tvivl om det, men til prisen får man en top-hjelm med uovertruffen komfort og hvor alt er i top-kvalitet!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 2599,-

Funktionalitet 9
Pasform 10
Design 8
Pris 7
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Kärcher KHB 5 trykrenser
Tyske Kärcher har efterhånden et ret omfattende sortiment af produkter der er...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.