AquaShield-serien er både udvidet og opdateret og AquaShield 2 skoovertrækket fås nu i en almindelig landevejsudgave samt denne der er lavet til gravel og som er mere modstandsdygtig og kraftigere i konstruktionen.
Jeg har testet AquaShield 2 til gravel i et par måneder under blandede forhold og nedenfor kan du læse min dom.
Gå direkte til indhold:
Udvalgte detaljer
- Fås i str S -> XXXL (Str. 38 -> 49 i normale sko-størrelser)
- Vandtætte
- Strækbare
- Uden lynlås
- Forstærket ved tå, hæl og underneden

Designet
AquaShield 2 bygger på det oprindelige AquaShield skoovertræk, men det er optimeret, forbedret og ikke mindst forstærket – så det nu er endnu mere velegnet til gravel-brug.
Skoovertrækket er lavet i PU-coated polyester – med neopren og kevlar forstærkninger på udvalgte steder. Selve overtrækket er forholdsvis tyndt og materialet super strækbart så det sidder tæt omkring sko og ikke mindst underbenet. Der er ingen lynlås, det hjælper til at sikre der ikke kommer vand ind og sikre et clean design. Alle samlinger er svejset, for at undgå vandindtrængning og den forstærkede snude, samt hæl – gør at skoovertrækket bedre kan holde til at man går og står i dem. Overtrækket er vandtæt og tager derfor også vinden – men der er ingen foring, indvendigt.

Overtrækket er lavet således at det kan tages på og trækkes op på benet inden man tager skoene på, herefter tages skoene på og overtrækket trækkes ned over skoene med snuden først. Herefter lukkes de i bunden med den kraftige velcro-strop der går tværs over. Denne løsning med den åbne bund gør at de er noget nemmere at få trukket ned over skoene, hvorimod nogle af dem med lukket bund der skal trækkes over skoene nedefra – kan være lidt af et mareridt at få krænget på cykelskoene!



Ulempen her er den halv-åbne bund og det faktum at velcro-stroppen kan gå op – det er dog ikke et problem jeg er stødt på under mine test-ture.

Gravel udgaven er lavet med plads/udskæringer til de mest udbredte klamper til MTB og gravel, nemlig SPD og tilsvarende “små” klamper.
Men… er fødderne tørre?
Jeg har haft lejlighed til at teste AquaShield 2 i blandet vejr, primært “offroad” på gravel-cyklen. De har været udsat for skidt, mudder samt nedbør – og det har de klaret til UG! Jeg har ikke haft problemer med vand der er kommet ind, hverken oppefra eller nedefra. Det endda til trods for at jeg har haft dem trukket udover mine bibtights, hvor man med fordel kunne have trukket bibtightsene udover skoovertrækket, for at undgå vand trænge ind oppefra.

Til gengæld har jeg på et par længere ture oplevet at snuden på skoovertrækket er røget op, dette dog kun på ture hvor jeg har været af og gå flere gange, når jeg er blevet på cyklen har jeg ikke oplevet dette! Heldigvis er det nemt og hurtigt lige at trække dem på plads – men man bør lige stoppe op så man undgår farlige situationer mens man sidder på cyklen.

Jeg har testet GripGrab AquaShield 2 i størrelsen der svarer til mine cykelsko, i dette tilfælde har det været str. 41 – og man skal blot vælge størrelse så de passer med ens cykelsko!

Konklusion
Det nye GripGrab AquaShield 2 skoovertræk til gravel synes jeg fungerer rigtig godt, de er nemme at få af og på, holder fødderne tørre og så sidder de glimrende på både sko og underbenet. De er designet uden trælse samlinger, lynlås ol.. der potentielt kan genere for optimal komfort. Derudover er de forstærket alle de steder hvor de er særligt udsatte: ved snuden, hælen og under bunden og efter et par måneders brug er der ingen tegn på slid eller svage punkter her.
Udover et par enkelte tilfælde hvor overtrækket er røget op over skoens snude, som kan skyldes det har siddet lidt skidt/ikke tæt nok – så har jeg intet at udsætte på GripGrab AquaShield 2 til gravel – det er et virkelig godt skoovertræk!
Da skoovertrækket ikke er med for, egner det sig bedst i temperaturer ned tæt ved frysepunktet, det er i hvert fald min erfaring. Jeg har primært benyttet dem i et par plusgrader og her har de, sammen med et par strømper med uld, holdt mine tæer og fødder både tørre og lune. Til gengæld får du super god beskyttelse mod både regn, andre former for nedbør, mudder ol. Bedste alternativ fra GripGrab må være Explorer skoovertrækket til gravel som er tykkere og mere isolerende, men til gengæld ikke er nær så effektivt når det kommer til regn, vand og nedbør generelt – altså et bud til de lidt køligere dage, måske uden alt for meget nedbør.
Pris og tilgængelighed
Set til 529,-
