Test: GripGrab EXPLR vandtæt letvægtsjakke med hætte

Når skyerne trækker sammen, og regnen truer med at ødelægge dagens tur, er en god regnjakke ikke bare praktisk – den er et must. GripGrab’s EXPLR vandtætte letvægtsjakke har været med mig på adskillige ture de sidste uger, og her er min vurdering af, hvor godt den fungerer som cykeljakke i dansk vejr.

Gå direkte til indhold:

Førstehåndsindtryk og kvalitet

EXPLR-jakken er velkonstrueret og let. Materialet, den er syet i, er designet til at holde regn og vind ude uden at blive for tung eller klam at have på. Materialet er vandafvisende med op til ca. 15 000 mm vandtryk og en åndbarhed omkring 40 000 g/m²/24 h, hvilket lover en god balance mellem beskyttelse og komfort, selv når pulsen stiger.

Sømmene er forseglede, og lynlåsen er en 2-vejs YKK Vislon AquaGuard, der både er robust og nem at bruge, selv med handsker på.

Jakken har desuden en vand­tæt brystlomme med åbning til hovedtelefonledning – en lille, men gennemtænkt detalje til mobil og småting.

Pasform og komfort

På cyklen opleves jakken som let og ubesværet at have på. Den er ikke stram som en race-fit jakke, men heller ikke overdreven løs, hvilket betyder, at den ikke flapper i vinden, selv når jeg ligger lavt over styret. Materialet ånder godt – selv på ture hvor tempoet er højt, føler jeg ikke, at jeg bliver klam under jakken.

Hætten er så stor, at den kan komme udenpå hjelmen. Den kan justeres med spændebånd, ligesom man kender det fra justeringen i livet, hvilket gør det nemt at få hætten til at sidde tæt omkring hjelmen eller hovedet – også når vinden tager fat. Den ekstra skygge på hætten hjælper med at holde regn ude af øjnene på de mere våde dage, når den er er under hjelmen. Til gengæld kan hætten ikke rulles sammen eller pakkes væk, når den ikke er i brug. Det er ikke et stort problem i praksis, men værd at være opmærksom på, hvis man foretrækker en helt “ren” krave, når solen pludselig bryder frem.

Ærmerne er bevidst lavet lidt længere, hvilket fungerer rigtig godt i cykelposition. Når man sidder med hænderne på styret, dækker de ekstra længde håndleddene effektivt, så der ikke opstår en bar stribe mellem jakke og handske. Konstruktionen gør, at regnen kan trille af ærmet frem for at løbe direkte ned i handsken, og afslutningen slutter tæt omkring handsken uden at føles stram. Det giver en mere tør og komfortabel oplevelse – især på længere ture i vedvarende regn. Forenden af ærmerne har refleksdetaljer placeret på overærmet, hvilket øger synligheden.

I praksis fungerer EXPLR jakken rigtig godt som regnjakke til en bred vifte af cykelture – og andre aktive ture derude uden cykel. Den klarer pludselige regnbyger uden at lade vand trænge igennem, og den er behagelig at have på hele turen, også når det kun drypper let. Reflekserne på jakken er diskrete, men hjælper med at øge synligheden, når lysforholdene er dårlige – et vigtigt plus i efterår og vinter.

Den er som lovet i den lettere ende af skalaen, hvad angår regnjakker med dog kraftigere og mere regntæt end de helt lette regnjakker på markedet. Den vejer 230 gram og kan foldes sammen, så den fylder lidt – dog stadig for stor til at have i baglommen af jersey’en. Den er til ture, hvor der er en taske med til at transportere den i på de tørre stræk.

Eneste mindre kritikpunkt er, at jakken kun har én lomme, hvilket kan være lidt upraktisk, hvis du har mange småting med på turen – men brystlommes placering og vandtætte lynlås gør den funktionel til det mest nødvendige. Den er stor nok til let at have en stor iPhone i.

Konklusion

GripGrab EXPLR vandtætte letvægtsjakke er en solid og med hætten ekstra alsidig regnjakke, der passer godt til daglig pendling, weekendture og længere ture i ustadigt vejr, uanset om du cykler eller vandrer. Den gør præcis det, den lover: holder dig tør og komfortabel uden at være klodset eller overdimensioneret. Det eneste jeg kunne ønske mig var et par ekstra lommer.

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet 9
Pasform og komfort 8
Design 7
Pris 8
8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: GripGrab EXPLR vandtætte letvægts regnbukser
Jeg har længe været på udkig efter et par letvægts regnbukser, der...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.