Test: GripGrab Freedom Knitted Glove

Danske GripGrab tilbyder bl.a. handsker i enhver afskygning og Freedom Knitted Glove er ét af de senetse skud på stammen. Der er tale om en strikket handske med korte fingre som henvender sig delvist til “hipster-cyklisten” samt gravel/commuting-folket. Vi har testet dem de seneste måneder.

Design og detaljer

Handskerne har et ret klassisk design og er lavet til både at være komfortable nok til brug for pendleren, men også for dem der kører gravel, eller tager på bikepacking. De fås i 5 forskellige farver og størrelserne XS/S, M/L samt XL/XXL.

Handsken er uden pude, så de er utrolig lækre at have på – også selvom man er steget af cyklen for en stund – de giver nemlig stadig beskyttelse og varme, selvom fingrene er fri – det betyder så også at de egner sig bedst til brug i 2-cifrede varmegrader.

Handskerne er med silikone-print i håndfladen, for at sikre et godt greb omkring styret og indvendigt i handsken er der ligeledes silikoneprint for at forhindre handsken i at “rutsje” rundt på rytterens hånd, med GripGrab’s “Inside Grip” sidder handsken fast på hånden, og hånden på styret takket være det udvendige silikoneprint.

Handskerne er bløde og lækre, minder bedst af alt om et par strikkede vinterhandsker, dog måske en kende tyndere i materialet, så bevægeligheden er i top. Omkring håndleddet er en lille elastik-kant der holder dem på plads, og fingrene er en kende længere end på et par traditionelle cykelhandsker.

Handskerne sidder godt på hånden og med silikoneprint både indvendigt i handskerne og udvendigt i håndfladen bevares et sikkert greb omkring cykelstyret. Materialet er naturligvis åndbart og skulle man være så uheldig at ryge i jorden, så yder de også en vis form for beskyttelse af hænderne.

Handskernes materiale er forholdsvis tyndt, så man må ikke forvente et par vinterhandsker der er vind og vandtætte, til gengæld får man et par handsker der er super komfortable at have på, giver en rimelig beskyttelse mod vind og kulde – og som sikrer et godt greb omkring cyklens styr. Skulle man være så uheldig at ryge af cyklen, så er hænder og fingre også noget bedre beskyttet end uden handsker!

Konklusion

Freedom Knitted Glove fra danske GripGrab er et par ret lækre handsker, der måske appelerer lidt mere til “hipsteren” end motionisten. Det ændrer dog ikke på at de gør sig ret godt til pendling hvor designet også betyder noget, eller til gravel hvor det lidt mere “rå” look er meget ind pt.

Kan man undvære puden, og bare ønsker at par handsker der giver lidt varme og lidt beskyttelse af hænderne, til en ret lav pris – så gør disse handsker jobbet.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 199,-

Funktionalitet 7
Komfort & pasform 8
Design 7
Pris 9
7.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
AGU har din ryg!
Hollandske AGU kom for alvor i rampelyset sidste år hvor vores alle...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.