GripGrab’s PACR-serie er til denne sæson udvidet med et par lange bib tights med pude, et par bib tights til den mere kræsne rytter der søger beskyttelse og varme – men uden at skulle gå på kompromis med pasform og komfort ude på landevejen, eller på gruset!
Jeg har haft lejlighed til at teste PACR Thermal Bib tights de sidste par uger.
Gå direkte til indhold:
Materiale og detaljer
PACR Thermal Bib tights fås i 2 forskellige farver, den klassiske sorte samt en ret fed olivengrøn udgave hvis man ønsker noget der skiller sig lidt ud.
Størrelsesmæssigt så spænder de fra str. S -> XXL og fås i udgaver til både mænd og kvinder.
De er lavet i materialet Miti Superroubaix, der er et materiale der holder vind og vejr ude og sikrer god varme. Indvendigt er der opkradset fleece foring og denne foring fungerer samtidig som isolering, så varmen ikke fiser ud af materialet, men derimod holder rytteren varm. Selvom materialet yder god isolering og beskyttelse mod lavere temperaturer, så er det stadig blødt, lækkert og strækbart – så det smyger sig omkring kroppen. Slutteligt har materialet fået en DWR behandling der gør at det er vandafvisende, ikke at forveksle med vandtæt – men vand og skidt preller nemmere af.
Indvendigt er Paris HSC puden fra Elastic Interface, en top-pude med skum der har en højere densitet end gennemsnittet, det giver mere større og holder formen bedre. Puden er lavet så den er velegnet til både lange og hårde ture, mens komforten bibeholdes – uanset om man kører 2 eller 6 timer. Puden er naturligvis perforeret så fugten kan komme væk og kroppen kan ånde og så er den opbygget i flere lag med varierende tykkelse for optimal komfort. Læs mere om GripGrab’s forskellige puder.

Overdelen er med flade laserskårne seler med GripGrab’s logo præget i selerne, en lille – men ret sej – detalje. Ryggen er i mesh, så der er fin med ventilation og god åndbarhed i overdelen.


Bib tightsene er lavet i flere forskellige paneler, alle med flade syninger naturligvis – dette for at give den bedst mulige pasform og komfort, når man sidder på cyklen vel at mærke. Der er reflekterende GripGrab logoer påtrykt og ligeledes reflekterende elementer bagpå.

På det ene lår er der også fundet plads til en lomme i mesh, her er plads til telefon, energi eller lign. Det er måske ikke top “lirens” med lommer på lårene, men det er altså virkelig praktisk! Selv bruger jeg, og har brugt, lommen primært til telefonen, for at have nem og hurtig adgang til denne under cykelturen.

Pacr Thermal Bib Tights i praksis
Jeg har testet Pacr Thermal Bib Tights i str. S, den rette størrelse for mine 66 kg. og 175 cm hvis man er til den tætte “race-fit” pasform.
De er testet i temperaturer fra 10 grader ned til omkring frysepunktet og de klarer sig glimrende i den danske vinter! Materialet har gode isolerende egenskaber og beskytter fint mod vind og vejr – samtidig med at kroppen holdes varm. Da materialet ikke er vandtæt, er åndbarheden stadig fornuftig – og det er derfor de fungerer fint i både 10 grader samt omkring og lige under frysepunktet.
Materialet er rart at bevæge sig i og man mærker hurtigt at de er lavet til bevægelse og fart, altså er komforten helt i top – også når det går stærkt! Der er intet der gnaver eller generer, alt er designet for maksimal komfort, uanset om man kører 2 eller 6 timer.
Puden i Pacr Thermal Bib Tights er den samme som i deres korte bibshorts, PACR Bibshorts og en pude som jeg synes rigtig godt om. Den giver virkelig god komfort, også på de lange ture, men er stadig tilpas tynd og fleksibel til at den former sig efter rytteren og føles som en naturlig forlængelse af bib tightsene – kæmpe thumbs up her!

Konklusion
For knap et år siden testede jeg Pacr Thermal Bib Tights uden pude og de fik mange rosende ord med på vejen. Nu har GripGrab lanceret denne nye udgave med Paris HSC puden og selve bib tightsene har de ikke ændret på – og heldigvis for det!
Den generelle pasform er lige i skabet, de sidder super godt (og tæt), også selvom de er udstyret med pude – noget jeg ellers normalt ikke er tilhænger af når vi snakker lange cykelbukser.
Materialerne er lækre, af høj kvalitet og så giver de den nødvendige beskyttelse i det nordiske klima – altså hvis man blot lige husker på de ikke er vandtætte, men kun vandafvisende til en vis grad.
På bagdelen, ved siddeknoglerne, er der nu efter et par måneder lette slidmærker, men det skyldes nok i virkeligheden alt det mudder og skidt som ryger op af ryggen og ned på sadlen, som man så sidder og “gnubber” bagdelen på.
Med en pris på knap 1400,- er Pacr Thermal Bib Tights ikke det billigste valg, men det er også et par bibs tights med premium detaljer, såsom: flade seler/mesh ryg, top-materialer, anatomisk pasform, super pude og generelt bare en høj kvalitet over hele linjen. De kan bruges både forår, efter og vinter – men jeg vil nok ikke selv bruge dem i meget over 10 graders varme – så tænker jeg de (for de fleste) vil blive for varme.
