Test: GripGrab Winter Cycling Sock

Danske GripGrab er et firma startet af 3 brødre, der fokuserer på udvikling af handsker og beklædningsgenstande til løb og cykling. Da produkterne er udviklet i Danmark, af danskere – er mange af dem naturligt nok, tilpasset vores danske klima med skiftende vejr og temperaturer.

Deres sortiment af sokker er ikke særlig stort, faktisk er der kun 3 modeller, men umiddelbart ser sortimentet faktisk ud til at dække alle årstider her i Danmark. De har en Spring Fall Cycling Sock til forår og efterår, en Winter Cycling Sock til de kolde måneder og sidst, men ikke mindst, en Windproof Sock der, som navnet antyder, er vindtæt og beregnet til brug under kolde og blæsende forhold.

Modellen vi skal kigge på denne gang, er deres Winter Cycling Sock – altså modellen til vinterbrug.

GripGrab Winter Cycling Sock har et skaft der er lidt længere end de fleste sokker til cykling, skaftets længde svarer til en gængs tennissko. Skaftet er ganske elastisk og har en bred elastik øverst, således sokken ikke strammer eller er ubehagelig at have på. På elastikken øverst er GripGrap logo’et placeret. Der er elastisk svangstøtte og både hæl og tå er nylonforstærket, da dette er de mest udsatte steder med størst risiko for huller.

Sålen er ekstra tyk for bedre isolering og oversiden er sokken er tyndere og ventilerende så varmen nemt ledes væk ud gennem skoen, sokkerne er ikke markeret med højre/venstre men der står FOOT på den ene og GLOVE på den anden, og de virker til umiddelbart at være lavet til højre/venstre pasform, undertegnede synes i hvert fald de sidder bedst når FOOT er på venstre og GLOVE på højre fod.

De testede sokker er i str. 38-42, og passer perfekt til undertegnede der normalt bruger str. 41, alt efter sko-type og mærke. Sokkerne har en perfekt pasform og ingen generende syninger eller lign., de smyger sig om foden og er nemme at få både af og på.

Sokken er forholdsvis tyk, formentligt grundet det høje indhold af uld der har en superb egenskab i form af både at holde på varmen og samtidigt lede fugten væk, i kombination med de andre materialer får man en sok der er forholdsvis tyk, isolerende og med en imponerende evne til at transportere fugten væk. Jeg har bl.a. benyttet GripGrab Winter Cycling Sock på en aften-tur hvor temperaturen havde sneget sig ned tæt på frysepunktet, da termometeret viste ca. 3 graders varme. Efter en tur på omkring 45 minutter var fødderne knastørre og tilpas varme, altså hverken kølige eller over-ophedede, men lige tilpas, dette uden brug af sko-overtræk eller lign., i en helt almindelig MTB sko fra Shimano. Kombineret med et sko-overtræk kan man altså sagtens klare sig ned til omkring -10 grader, efter min bedste overbevisning, uden at fødderne bliver kolde og klamme.

Materiale

  • 38%  uld
  • 38% akryl
  • 10% polyester
  • 9% nylon
  • 5% lycra
  • Kan vaskes ved 30 grader
  • Se mere info omkring GripGrab Winter Cycling Sock på på GribGrab.dk

Konklusion

GripGrab Winter Cycling Sock er en ret avanceret sok, med nøje udvalgte materialer – tilsammen giver det en sok der har en rigtig god isoleringsevne, men samtidig sikre at foden kan ånde, dernæst er den forstærket hvor det er nødvendigt for at forlænge levetiden.

Det høje indhold af uld har primært fordele, ulempen er at man må nøjes med at vaske sokkerne på 30 grader, da uld har det med at krympe når temperaturen bliver for høj. Til gengæld er uld også et materiale der er kendt sin evne til at holde sig selv ren.

En utrolig lækker sok jeg persponligt vil anbefale fra temperaturer omkring 5-10 grader og nedefter, naturligvis afhængigt af hvor kuldeskær man er.

Pris og tilgængelighed

Set til 99,-

Funktionalitet 8
Design 9
Pris 8

Karakter

8.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
RapiLock Thru-axle der passer til næsten alle cykler!
RapiLock laver en ret genial thru-axle der først og fremmest er kompatibel...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.