Test: GripGrab Womens PACR bibshorts – endelig nogen der har tænkt på toiletbesøget!

Lad os kvinder være ærlige. Noget af det mest irriterende ved traditionelle bibshorts til kvinder er ikke nødvendigvis pasform, pude eller seler. Det er toiletbesøgene.

De fleste kvindelige cyklister kender situationen: Man står derude bag et træ, på en rasteplads eller ved et offentligt toilet og skal i praksis have halvdelen af cykeltøjet af for at komme ud af bibshortsene. Det er bøvlet, upraktisk og på kolde dage direkte irriterende. Komforten ved selerne (og det befriende ved at få lettet blæren) ryger hurtigt i lyset af besværet.

Derfor var det første, jeg lagde mærke til ved GripGrab Women’s PACR Bib Shorts, det gennemtænkte design, som gør det muligt at trække shortsene ned uden at skulle tage trøje og seler af først. Til cykelløb med tidspres, på træningsture og til heldagsture gør det en kæmpe forskel. Man tænker uværgerligt: “Hvorfor har alle bibshorts til kvinder ikke været lavet sådan fra starten?”

For heldigvis er den smarte løsning ikke gået ud over resten af shortsene. Pasformen er tæt og komfortabel med en behagelig elasticitet, som rammer tætsiddende uden at stramme. Selerne medvirker til at holde cykelshotsene på plads, og de er lette, bløde og selvfølgelig meget elastiske, når de skal kunne trækkes lang ned uden at skulle af. De er følgelig næsten umærkelige både under kørsel, og når man går oprejst i cykelshortsene.

Materialerne er gennemarbejdede med god åndbarhed og effektiv fugttransport og benafslutningerne holder shortsene sikkert på plads uden at stramme unødigt.

Den grå farve nærmer sig sølv uden at kamme over og igen rammer GripGrab det flotte stilrene design med logoet flot integreret.

Puden giver god støtte på både korte træningsture og de længere dage i sadlen, uden at den føles unødigt tyk eller klodset. Tværtimod opleves den naturlig, når man sidder på cyklen, og den følger kroppens bevægelser godt, uanset om man sidder roligt på lange stræk eller skifter position under mere intensiv kørsel.

Konklusion

GripGrab Women’s PACR Bib Shorts er komfortable, velsiddende og har en pude, der leverer på både korte og lange ture. Det, der for alvor får dem til at skille sig ud, er dog den gennemtænkte toiletløsning. Det lyder måske som en lille detalje, men den gør en overraskende stor forskel i praksis og løser et velkendt irritationsmoment for mange kvindelige cyklister. En løsning, man hurtigt bliver glad for – og nødigt vil undvære igen.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1100,-

Funktionalitet 10
Design og komfort 9
Pasform 9
Pris 8
9
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: Pathtaker Windlock Baselayer
Et godt baselayer er en uundværlig del af cykelgarderoben – især i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.