Test: Isadore Alternative Baselayer

Fra tjekkiske Isadore har vi igen testet en række produkter, denne gang fra Alternative-serien som er den 2. bedste produkt-serie fra tjekkerne. Alternative Baselayer fås uden ærmer, med korte ærmer og endda i en langærmet udgave – alle i flere farver, her er det den kortærmerede udgave vi har haft fingrene i.

Materiale

Alternative baselayeren er udført i økologisk og bæredygtigt materiale fra Italiensk producent med fokus på minimal miljøpåvirkning samt stor fokus på genbrug.

Samtidig er materialet behandlet med Heiq Pure teknologi, en teknologi der gør at materialet holdes frisk og fri for bakterier længere, i praksis betyder det at det ikke begynder at lugte, da bakterievæksten forhindres. Det betyder så ydermere at man ikke behøver vaske den så ofte, faktisk kan det være nok at lade den lufttørre, hvilket jo så også er med til at mindske miljøpåvirkningen.

Selve materialet er super tyndt og let og baselayeren egner sig derfor bedst til de helt lune sommerdage, eller en tur på hometraineren. Materialet yder med andre ord ikke nogen beskyttelse, men har kun til formål at holde overkroppen tør.

“Second skin feeling”

Alternative Baselayeren har en tæt pasform, hvor Isadore’s formål har været at lave en baselayer der sidder så tæt (og komfortabelt) at man næsten ikke bemærker den, deraf udtrykket “second skin”. Den del synes jeg lykkedes meget godt, jeg har testet Alternative Baselayer i en str. S og den sidder næsten helt perfekt på min krop der måler 175 cm. (65 kg.). Længden er fin, men ærmerne er lige til den korte side efter min smag, de måtte gerne have været en tand længere.

Baselayeren er uden “tags”, men der er printet en label/vaskeanvisning på bagsiden, det gør også bare at der ikke er nogle mærker til at kradse eller skabe irritation, rigtig fin detalje.

Konklusion

Alternative Baselayeren er blevet testet flittigt hen over forsommeren og sommeren over, både indendørs på hometraineren samt udendørs i al slags vejr – også på de helt varme sommerdage hvor man virkelig har sat pris på det super tynde og åndbare materiale der stadig holder dig tør, selvom sveden hagler af dig!

Er 400 kr. dyrt for en baselayer? Ja, det synes jeg – men du får her en baselayer i en kvalitet der er helt i top, uden mærker/tags, pasformen sidder lige i skabet og den performer præcist som den skal! Sætter man pris på kvalitet og gider man betale lidt for det, så ser jeg ingen grund til at gå udenom Alternative Baselayer!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 419,-

Funktionalitet 8
Komfort og pasform 9
Design 7
Pris 7
7.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Contigo Swish – Hands-on
Vi tester i øjeblikket en ny drikkeflaske fra Contigo med modelnavnet Swish....
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.