Test: JAYS f-Five hovedtelefoner

Fra svenske JAYS har vi de sidste uger testet et sæt true wireless hovedtelefoner med modelnavnet f-Five.

f-Five er helt trådløse og designmæssigt kunne de ligne Apple’s AirPods med det slanke og lidt aflange design.

Men lad os finde ud af hvordan de har klaret sig.

Hvad er der i kassen?

I den pæne og meget nordiske emballage finder man følgende:

  • JAYS f-Five
  • Ladeetui
  • USB-C kabel
  • 3 sæt eartips
  • Vejledning

Design og funktioner

f-Five fra Jays er et par trådløse, true wireless, hovedtelefoner med mikrofon så de kan bruges som headset også. Med True Wireless menes at de er 100% trådløse, altså er der ingen ledning mellem højre/venstre earbud. Forbindelsen sker via Bluetooth, så de kan bruges sammen med alverdens enheder, fra PC og Mac til mobiler og tablets.

Designmæssigt så ligner de lidt Apple’s AirPods med den lidt aflange og slanke krop, men dog med en traditionel in-ear del som holder dem fast i øregangen. Eartipsene kan udskiftes og der er 3 sæt med i pakken, så man kan finde lige netop dem der passer ens øregang.

De er udført i mat sort plast, og har touch-panel på enheden hvor logoet er placeret, her kan man skifte nummer, starte/stoppe musikken og tage opkald. De reagerer ved let berøring, men er ikke så sensitive at touchpanelet aktiveres uden berøring.

Den slanke krop giver en god balance i f-Five, så de “hænger” godt i ørerne og man kan sagtens bevæge sig frit omkring uden at være nervøs for de falder ud. De er samtidig så tilpas lette at man næsten ikke bemærker man har dem i ørerne.

Da de er at in-ear typen er det vigtigt at man finder de helt rigtige eartips som passer til ens øregang, de skal nemlig sidde helt tæt i øregangen for at man får den bedst mulige lydoplevelse og er sikret en god dyb bass.

Det medfølgende ladeetui gør det muligt at opbevare f-Five når de ikke er i brug og samtidig oplade dem. Ladeetuiet giver 3 ekstra opladninger af 4 timer, så helt opladet kan der spilles musik i 16 timer inden man skal omkring en stikkontakt. 4 timers batteritid for selve hovedtelefonerne er ikke specielt imponerende, men her skal man nok også have in mente at der er tale om et sæt med en vejledende pris på 599,- altså er de i den billige ende af prisskalaen. På ladeetuiet kan man, via de 4 dioder, se hvor meget strøm der er tilbage på etuiet, inden det oplades via medfølgende USB-C kabel.

Jeg har testet f-Five til brug både derhjemme på kontoret, foran computeren og når jeg har gået i værkstedet og makket. Samtidig har jeg også benyttet dem til træning på hometraineren – selvom de egentlig hverken er vand eller svedresistente.

De tænder øjeblikkeligt når man tager dem ud af ladeetuiet og skifter man mellem 1 eller 2 earbuds er der også øjeblikkelig skift mellem 1/2 earbuds og bluetooth forbindelsen til telefonen er stabil og hurtig – der er ingen ventetid på at de får forbindelse. Da de understøtter den nyere Bluetooth standard har du på eksempelvis iPhone direkte adgang til at se aktuel strømniveau når de er connectet.

Lyd og komfort

f-Five har ingen ANC eller andre “smarte” features, støjreduktionen består derfor i at de lukker tæt i øregangen så der ikke kommer al for meget baggrundsstøj ind, samtidig med at musikken holdes ind. Det fungerer til gengæld super godt, når man alså lige finder de helt rette eartips. Med disse får man et lydbillede der er ganske detaljeret og en bass der hverken er for svag eller for dominerende – faktisk er den ret fint afstemt.

Derhjemme har jeg ofte brugt dem med kun én earbud i øret, så jeg kan høre hvad der sker omkring mig, men stadigvæk kan lytte til musik eller radio uden at resten af familien er tvangsindlagt til at lytte til det samme – det har også fungeret virkelig godt og du kan endda lade den ene blive i ladeetuiet imens.

Til træning på hometrainerne har jeg ligeledes benyttet f-Five og har været ret imponeret over både lyden og hvor godt de sidder, jeg havde ærlig talt ikke forventet at de kunne sidde fast under et par timers træning, uden at være med at falde ud – men de bliver der! Jeg har ikke testet dem til løb, men jeg tænker også sagtens de kan bruges til dette formål, da in-ear delen holder dem godt fast og den slanke krop formår at give en vægtfordeling der gør at de bliver siddende. Som nævnt tidligere er de hverken sved eller vand-resistente, så hvor længe de evt. holder til hård træning og masser af sved tør jeg simpelthen ikke love – men der har ikke vist sig nogle udfordringer her efter et par ugers brug.

Konklusion

Under 600,- for et par True Wireless hovedtelefoner i et fedt design, med super god lyd og en imponerende komfort – det er vist hvad man må betegne som et godt køb!

Lydkvaliteten er virkelig god, pasformen ligeså og de er velegnet til brug både derhjemme og til træning, trods de egentlig ikke er lavet til formålet.

Batteritiden er eneste anke, små 4 timer pr. opladning er ikke imponerende, omvendt vil det nok være de færreste som har brug for at benytte dem i mere end 4 timer af gangen. Bonus er det dog at de oplades via USB-C som efterhånden er ved at være standard i de fleste nye enheder.

Samlet set vil jeg give stor “tommel op” til f-Five fra Jays – de er et super godt køb!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 599,-

9 Funktionalitet

8 Lydkvalitet

7 Pasform/komfort

10 Pris

8.5
Dette indlæg er tagget med
, ,
Mere af Noel Juul Christensen

Cykelsko – hvad skal du kigge efter?

Når det gælder cykelsko, er der nok mange holdninger, men i stedet...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.