Test: Kreidler Vitality ECO 8 2025 Dame El-cykel

Der er sikkert mange der stadig kan huske navnet Kreidler, en knallert fra 70-erne og 80’erne. Nutidens Kreidler har sadlet om, for i stedet for knallerten er det i dag elcykler de udvikler og producerer. Dengang stod Kreidler for driftssikkerhed, køreglæde og komfort. Spændende om de selvsamme dyder samt en lille smule nostalgi er blevet pakket ind i deres moderne elcykel teknologi. Det tester vi her på redaktionen.

Faktaboks

Kreidler tilbyder elcykler i flere kategorier, der dækker forskellige behov. Til hverdagen i byen findes de klassiske komfortmodeller med lav indstigning, god siddeposition og praktisk udstyr. For dem, der pendler længere, er der sport- og trekking cykler, som kombinerer stærkere motorer, større batterier og fx mere sporty geometri. Derudover findes urban letvægtsmodeller med mere stilrent design og lav vedligeholdelse, ofte med remtræk. Og for dem der kører mtb, tilbyder Kreidler også E-MTB’er. Det er et elcykel program med en bred vifte af muligheder. Man kan købe cyklerne online, men jeg vil klart anbefale at besøge et af Kreidlers testcentre – for eksempel hos Cykelsmeden i Odder, hvor man har mulighed for at prøve cyklerne først og før man investerer.

Udvalgte specifikationer

Vi har lånt Vitality Eco 8 til test. Modellen henvender sig til dem, som vil have en komfortabel elcykel til både bykørsel og lidt længere ture, og til dem der prioriterer en oprejst/let sporty siddeposition, minimalt vedligehold og komponenter, der fungerer godt til almindeligt dagligt brug.

Vitality ECO 8 har et aluminium stel og er udstyret med den driftssikre Bosch Performance Line centermotor, 250 W med omkring 75 Nm moment. I praksis betyder det en respons eller følelse som er glidende og komfortabel assistance op til 25 km/t. Man mærker også en god respons i starten og på bakkerne, hvor den trækker godt. Et sikkert valg til dagligdags cykler som Vitality ECO 8.

Det fuldt integrerede 625Wh batteri sikrer lang rækkevidde og er æstetisk gemt væk i stellet. Afhængig af terræn, vægt, vind og hjælpe niveau så er der faktisk på et 625 Wh op til cirka 110 km på et fuldt opladet batteri og gør sig dermed godt til lange distancer eller hvis man ofte cykler med tung last fra supermarkedet.

Gearsystemet har man valgt skal være Shimano Nexus 5-gear. Det er med et indvendigt gearnav med fem trin, et vedligeholdelsesvenligt system og med en KMC kæde du næsten ikke kan slide op. Mange ønsker remtræk nu om dage, men er du på udkig efter en pålidelig og effektiv kraftoverførsel uden besværlig vedligeholdelse, udover lidt olien engang imellem, så er det dette setup du skal kigge efter. Afhængig af hvor du bor i Danmark og hvad du vil bruge cyklen til så er gearbredden glimrende til de danske forhold med små bakker og varierende underlag.

Kontrol displayet er Bosch Intuvia 100. Et simpelt og brugervenligt display med Bosch Smart System. Det betyder det kan vise de vigtigste data, som hastighed, distance, batteristatus, rækkevidde og assistanceniveau. Displayet er letlæseligt i sollys og så kan man tage det af cyklen, når man har parkeret den ude i byen. Displayet betjenes via en trådløs fjernbetjening på styret. Her styrer du mellem de 4 forskellige assistanceniveauer, udover “walk assist”, som er en hjælp hvis du trækker cyklen.

Det skal også fremhæves at for at opnå en komfortabel sidde og cykelstilling er Vitality ECO 8 udstyret med en Suntour Mobie25 forgaffel med lockout-funktion, en Selle Royal sadel og ergonomiske Ergotec styrgreb og affjedring i saddelpinden.

En moderne elcykel har selvfølgelig også hydrauliske skivebremser foran og bagpå. Jeg skriver “selvfølgelig” fordi jeg mener det er en nødvendighed der sikrer en god og sikker opbremsning, også i vådt vejr. Vitality Eco 8 har shimano bremser. De fungerer som de skal og giver en pålidlighed opbremsning. Når vi er i sikkerhedsafdelingen, er det også værd at nævne at cykel kommer med kraftig for- og baglygte. For synlighedens skyld kan man køre med dem tændt hele tiden men det er også muligt at slukke for lyset.

Vitality ECO 8 i praksis og konklusion

Det er altid en fornøjelse at teste grej af, når man får kvalitet i hænderne. Det er også det jeg oplevede med denne elcykel; et sammenspil mellem et stabilt stel, en kraftful elmotor, gode komponenter og en god sidde/cykel stilling. Nu er det jo en dame cykel og fik derfor også et par venlige damen til at tage en test tur med efterfølgende kommentar; Citat ” nej, er det en Kreidler”, ” sikke en god og behagelig saddel”, ” nu føles bakkerne ikke så slemme” og “nu kan jeg køre i al slags vejr”. På den måde er Kreidler blevet et mærke, der forbinder fortidens knallerter med nutiden moderne elcykler. Det syntes jeg er en god historie. Se gerne deres hjemmeside for video med elcykel og knallert køre sammen, men pas på du kommer nemt i det nostalgiske hjørne!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 33999,- (Set til 25999,-)

Kan købes i udvalgte butikker samt online på Kreidlercykler.dk

Funktionalitet 9
Design 8
Køreegenskaber 9
Pris 7
8.3
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: Camelbak M.U.L.E. Frame Pack med 2L væskeblære
Camelbak er verdenskendt for deres populære produkter af drikkedunke, drikkeflasker og rygsække...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.