Test: MAD.ONE Mens LAB Bib Shorts Gen II

Person standing against a light brick wall in peach athletic top and dark maroon cycling shorts, wearing black shoes and socks with a sports watch visible on the wrist.

Undertegnede har igen haft mulighed for at trække i cykeltøjet for at teste endnu et sæt fra MAD.ONE, cykeltøjsbrandet som danske Jakob Fuglsang og hans kone Loulou Fuglsang ejer og driver.

I vinters testede jeg et komplet efterårs/vintersæt bestående af: MAD.ONE Men’s ONE langærmet jersey samt MAD.ONE Men’s Bib Tights. Denne gang er turen kommet til et forårs og sommersæt bestående af to af deres bestsellers, Mad.One Mens Jersey Gen II samt Mad.One Mens LAB Bib Shorts Gen II og her starter vi med sidstnævnte.

Gå direkte til indhold:

Design og detaljer

Men’s LAB Bib Shorts GEN II fås i skrivende stund i 5 forskellige farver, fra den klassiske sorte til en frisk grøn eller denne farve som jeg vil betegne som “mokka” med et lilla skær – i mangel af bedre. Størrelsesmæssigt spænder de fra XS -> 2XL. Materialet er gennemfarvet, i praksis betyder det at farven holder, også selvom de strækkes! Er de kun farvet på overfladen vil man ofte kunne se at de bliver hvide/lysere når de strækkes.

Overdelen er hvid uanset hvilken farve man vælger – selerne er flade, laserskårne og den ventilerede ryg i mesh er rent faktisk lavet af 93% genbrugsmaterialer. På selerne er MAD.ONE logoet præget i materialet, en lille detalje der bare gør det virker endnu mere gennemført.

Close-up of a runner in a light gray sleeveless top with a race belt, standing against a brick wall; bib number partly visible.

I livet foran er indsat et panel der er mere fleksibelt og som optimerer komforten – som en bonus feature gør det fleksible materiale det lidt nemmere som mand at få ladet vandet. I højre side er en label hvor man kan notere navn, nødkontakt mv., igen en rigtig fin detalje som man forhåbentlig aldrig vil få brug for.

Runner securing a race bib to a white sleeveless athletic jersey against a brick wall backdrop
Close-up of hands fastening a medical ID bracelet with fields for name, emergency contact, blood type, and allergies

Selve bibshortsene er udført med et minimum af syninger, så der er minimal risiko for irritation. De er lavet til at sidde tæt, men stadig være behagelige på længere ture.

Afslutningerne ved benene er laserskårne for en tæt og lækker afslutning uden kant eller syning. Indvendigt er der silikoneprint der holder dem på plads, så de ikke glider op. På begge ben er reflekterende logoer i form af et M og et 1-tal på modsatte side.

Man standing outdoors in burgundy athletic shorts, arms at his sides, against concrete steps.

Indvendigt er en pude fra Elastic Interface. Den er ikke specielt tyk – men fast nok til at give god støtte, samtidig er den er fleksibel nok til at forme sig efter rytteren og fungere som en naturlig del af bibshortsene. Puden er naturligvis perforeret så der er god åndbarhed og så går den forholdsvis langt op foran, så man har lidt ekstra beskyttelse omkring skridtet.

Close-up of a red quilted fabric folded over white and dark maroon clothing on a dark surface, showing texture and layers.

Pasform og komfort

Jeg har testet Mens LAB Bib Shorts Gen II i str. S og den størrelse passer rigtig fint til mine 175 cm. og ca. 67 kg. De sidder rigtig fint på mig, tæt de rigtige steder – men uden at det bliver generende. Der er ingen steder hvor materialet folder, eller hvor der er noget der gnaver og er træls – pasformen er med andre ord rigtig god, i hvert fald i mit tilfælde!

Size guide for men's bib shorts showing hip, leg opening, and inside leg length measurements with XS to XL; second chart for extra long sizes included.

Overdelen er super behagelig grundet de flade seler og den ventilerede ryg, mens de sidder tilpas tæt omkring lårene med de laserskårne afslutninger. Materialerne virker lækre og man har fornemmelsen af de er lidt “ekstra” og ikke bare et par helt almindelig bibshorts.

Person viewed from behind wearing a white sleeveless cycling jersey with a vertical'MAD ONE' print, and a helmet, standing against a brick wall

Puden fra Elastic Interface gør sit job til UG, den yder support og støtte, men uden at virke “bulky” og træls, den fungerer som en naturlig forlængelse af bibshortsene og former sig efter rytteren i mit tilfælde. Rent lavpraktisk betyder det at man ikke rigtig fornemmer puden undervejs og ikke har behov for at justere på denne, eller ændre stilling fordi puden sidder træls – dette er et kæmpe plus!

Jeg har testet Mens LAB Bib Shorts Gen II hen over sommeren og har kørt i alt fra 15-30 grader, samtidig har turene varieret fra 2-4 timer ca. og de har været med på landevejen, såvel som på grusvejene. Sagt på anden vis, så er de blevet testet godt og grundigt – under mange forskellige forhold.

Back view of a cyclist in a pink-orange jersey and burgundy padded shorts standing against a gray brick wall.

Konklusion

Jeg kan virkelig godt lide Mens LAB Bib Shorts Gen II fra MAD.ONE og af flere årsager. De er virkelig flotte, pæne farver og gennemført design der oser af kvalitet – lig dertil en fremragende pasform og en komfort der gør at man uden problemer kan tage på dagstur, så er det svært at finde ret meget at sætte en finger på!

Jeg er vild med de små detaljer såsom logoet der er præget i selerne, “Ice” lablen til nødkontakt, de laserskårne afslutninger ved låret med silikoneprint indvendigt samt det flotte gennemfarvede design!

Lige over 1500,- er dyrt for et par bibshorts, uanset hvordan man vender og drejer det – men er man typen der ønsker noget af det bedste, uanset om man kører kort eller langt – så er Mens LAB Bib Shorts Gen II absolut værd at overveje!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 210 EUR / 1564 DKK

Funktionalitet 9
Komfort og pasform 9
Design 8
Pris 7
8.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Få 20% rabat hos Wiggle
På Wiggle.co.uk kan man lige nu og frem til d. 15/12 få op til 20%...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommenter

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.