Test: Muc-Off Ludicrous AF kædeolie

Tilbage i september 2021 lancerede Muc-Off deres Ludicrous AF kædeolie – produktet de kalder “Verdens hurtigste racer olie”.

Ludicrous er udviklet sammen med profesionelle cykelryttere og udover fokus på ydelse har man også tænkt “grønt” og sørger for at produktet er bionedbrydeligt.

Vi har haft lejlighed til at teste olien i praksis over de sidste måneder, både indendørs på hometraineren og udendørs på landevejscyklen.

Bag om Ludicrous AF

Olie, eller smøremidler, til kæden har det primære formål at skabe så lidt friktion som muligt mellem kæde, kassette og klinger som muligt. Muc-Off har valgt en oliebaseret løsning, fremfor en voks, da de er kommet frem til at denne løsning giver mindst mulig friktion og derfor en drivetrain der kører så smooth som overhovedet muligt.

For maksimal udnytte af Ludicrous AF skal man derfor sørge for at “forberede” kæden, hvilket betyder den skal renses helt i bund, gerne via en ultralydsrenser, inden man påfører olien første gang. Herefter er det vigtigt at man får smurt kæden op igen hvis man har kørt i regnvejr, så den altid er velsmurt. Modsat mange andre kædesmøremidler, så bliver effekt af Ludicrous kun bedre med tiden – efterhånden som den trænger dybere ind i leddene i kæden.

Rens af kæde og kassette i ultralydsrenser

Ludicrous AF til indendørs brug

Vi modtog Ludicrous AF sidst på sæsonen, så landevejscyklen var sat væk for sæsonen og vores indledende test var derfor på hometraineren. Som foreskrevet blev kæden først renset helt i bund i en ultralydsrenser, herefter tørret og smurt med én dråbe i hvert led. Olien skal gerne påføres 24 timer inden man skal køre, så den har mulighed for at trænge helt ind i alle leddene.

Påføring af Muc-Off Ludicrous AF

Olien er super nem at påføre, den er tynd og let og dryppe på indersiden af leddene – én dråbe er nok, med prisen in mente har man også en interesse i at spare mest muligt på olien.

Det første jeg bemærkede er at drivetrainen er ualmindelig støjsvag, der er nærmest ingen støj herfra. Olien skaber et tyndt og usynligt lag på kæden som giver en meget lav friktion mellem kæde, kassette og klinger, hvilket er én af årsagerne til den støjsvage drift. Det skaber ikke kun minimal støj, men også et silkeblødt gearskifte da alle kædeled er velsmurte og med minimal friktion.

Efter et par hundrede kilometer på hometraineren med Ludicrous AF olien, uden behov for at smøre kæden op igen, bemærker man at den faktisk blot kører bedre for hver tur – og dette må skyldes de “selvsmørende” egenskaber som Muc-Off fremhæver ved Ludicrous AF, men som også er hemmelige og derfor svære at få mere konkret viden omkring.

Ludicrous AF er en olie, så den samler mere “skidt” end en voks. Det er til gengæld ikke rigtig et issue på hometraineren hvor kæde og kassette ser rene ud, også efter ca. 1000 km. Man vil dog stadig få “oliefingre” hvis men rører ved kæden…

Kæden på hometraineren efter ca. 500 km. med Ludicrous AF.

Ludicrous AF til landevejsbrug

Efter vores indledende test på hometraineren over vinteren, var det tid til at finde landevejscyklen frem og klargøre kæden på samme måde, altså blev den renset helt i bund i ultralydsrenseren, tørret og klargjort med én dråbe olie i hvert kædeled.

Oplevelsen på landevejen er faktisk meget lig oplevelsen på hometraineren, kæden kører “som smurt” og super støjsvagt, gearskiftet er silkeblødt og kæden kører virkelig bare fantastisk. Som på hometraineren så slipper man ikke for at kæden med tiden bliver sort og olien tiltrækker også mere skidt og snavs end en voks eksempelvis. Det betyder at sliddet på kæden potentielt kan være lidt højere, da skidt på kæden slider mere end hvis den er helt ren. Det kan dog nemt løses ved at kæden tørres af og smøres igen løbende.

Kæden på landevejscykel efter ca. 500 km. med Ludicrous AF.

Olien “sviner” noget mere til landevejsbrug, men jeg vil bestemt mene det er svineriet værd – for gearskiftet kører silkeblødt og drivlinjen er super støjsvag!

Konklusion

For motionisten kan det måske diskuteres om det giver mening at betale knap 500,- for 50 ml. kædeolie, da man jo kan få mange andre velfungerende kædesmøremidler til 100-150 kr. for samme mængde. Ludicrous AF er dog i en lidt anden liga, den smører bedre og giver silkeblødt skifte og en drivetrain der praktisk talt er lydløs. Inden påførsel kræver det lidt arbejde, men efterfølgende er der egentlig ikke mere arbejde i at benytte Ludicrous AF end voks eller anden olie.

Er man seriøs omkring cykelsporten og ønsker minimal friktion i drivetrainen, så kan Muc-off Ludicrous AF hjælpe dig godt på vej, samtidig med at du (efter sigende) skulle kunne spare lidt watt ved at friktionen er så minimal.

Med en høj literprisen vil noge måske være bekymret for hvor tit kæden skal smøres op igen, men den bekymring kan jeg godt mane til jorden. Kører man primært i godt vejr på landevejscyklen, eller hjemme på hometraineren, så er det kun efter vask af cyklen eller (rigtig) mange kilometer det er nødvendigt at smøre kæden op igen. Jeg har kørt i hvert fald 1.000 km. på hometraineren med to påføringer og ca. 1.500 km. på landevejen med 2 påførsler – primært grundet vask af cyklen. Mit bedste bud er derfor at én flaske sagtens kan holde 1 og måske 2 sæsoner for mig, hvis jeg benytter den till landevej og hometrainer hvor jeg samlet kører ca. 8-10.000 km. om året. Ludicrous AF vil jeg ikke bruge til mountainbike og/eller gravel, her vil den samle for meget skidt og den hyppige vask vil gøre det til en dyrt bekendtskab.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 489,- for 50 ml.

Støjniveau 10
Smøreevne 10
Holdbarhed 8
Rengøring 6
Pris 5
7.8
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Tets: Rogelli Trapani cykel softshell
For et par uger siden publicerede vi vores test af Rogelli Ravello...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommenter

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.