Test: Newline Bike Imotion Printed Jersey

Danske Newline har mest fokus på Deres tøj til løb, men sortimentet rummer også et ret komplet udvalg af cykeltøj, dog af den mere klassiske slags – uden det skal lyde forkert.

Denne gang har vi haft fingere i ét af Deres nye produkter, nemlig en Jersey i Imotion serien med et anerledes design.

Design og funktionalitet

Newline Bike Imotion Printed Jersey er en kortærmet jersey med det klassiske snit, hvilket betyder den er lidt længere bagpå. Jersey’en er med gennemgående lynlås, med en lille snip øverst så lynlåsen ikke skarver i hagen – en fin detalje!

I ærmerne er der en elastikkant der holder ærmerne på plads og ved livet er der ligeledes elastik til at holde den på plads, samtidig med der indvendigt er silikoneprint hele vejen rundt.

Newline-Bike-Imotion-Printed-Jersey-silicone

Newline-Bike-Imotion-Printed-Jersey-side

På bagsiden er printet “Newline” i reflekterende sølv og nederst på ryggen er der i alt 3 lommer, der dog er forholdsvis smalle – og desværre er der ingen lynlås-lomme til opbevaring af eksempelvis nøgler, dankort eller lignende.

Newline-Bike-Imotion-Printed-Jersey-back

Jersey’en er beregnet til sommerbrug og materialet den er lavet er, er også godt ventilrende. Det grafiske design gør at trøjen skiller sig ud fra mængden, ligesom designet nok også vil skille vandene, nogle vil synes det er cool, mens andre ikke vil bryde sig om det.

Trøjens pasform er tæt, nøjagtig som en jersey bør være. Lommerne bagpå er nemme at komme til, men de måtte godt have været lidt bredere, så det var nemmere at få hele hånden ned i lommen og finde energi gel’en eller hvad man nu måtte lede efter, i mens man cykler.

Jersey’en er, naturligvis fristes man til at sige, med flade syninger og printede labels, så der er ikke rigtig noget der kan genere under brug – hvilket også bidrager til en god komfort. Som nævnt tidligere er jersey’en rettet mod sommerbrug, hvilket understreges af at materialet er forholdsvis let og luftigt. Til brug på de rigtig varme, danske, sommerdage, savner jeg dog lidt ventilation under armene.

Materiale og størrelse

  • 100% polyester
  • Kan maskinvaskes ved 40 grader
  • Størrelse testet: M, passende til 175 cm. / 70 kg.

Konklusion

Newline Bike Imotion Printed Jersey er blevet testet i over de seneste par måneder, dog primært på de gode dage rent vejrmæssigt, og den gør jobbet. Det er en jersey der ikke rigtig tilbyder noget “ekstra”, men det klassiske og basale og det klarer den til UG. Jersey’en sidder godt, der er ikke noget der generer og der er en udmærket ventilation i jersey’en, som nævnt tidligere – kunne jeg dog godt have ønsket mig en bedre udluftning under armene til de rigtig varme dage.

De tre lommer bagpå rummer fint energi, telefon og hvad man ellers måtte have med, men de måtte godt have været lidt bredere så man nemmere kunne tilgå dem mens man cykler og så savner jeg en lynlåslomme til eksempelvis nøgler eller smartphone.

De reflekterende elementer skaber synlighed og den kraftige elastik med silikoneprint på bagsiden sikrer at trøjen ikke kryber op undervejs – check til dette!

Samlet set er der ikke noget revolutionerende over Newline Bike Imotion Printed Jersey, det er en klassisk kortærmet jersey i en rigtig god kvalitet og i et design der i hvert fald bør skille sig ud fra mængden, nogle vil elske det – men andre ikke vil bryde sig om det.

Køb den hvis du søger en god, klassisk, kortærmet jersey i et anderledes design.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 550,-

Funktionalitet og pasform 8
Design 8
Pris 7
7.7
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Nyhed: Garmin Edge Explore 820 – GPS-cykelcomputer til turcykling
Pressemeddelelse: Eventyrere og turcyklister, gør jer klar til outdooroplevelser med Edge Explore 820,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.