Test: Newline Bike Stretch jersey + Laser bib Shorts

Danske Newline har, udover deres løbetøj, et fint sortiment af cykeltøj, hvor vi denne gang har haft lejlighed til at teste deres bedste bibshorts og jersey. Samlet sætpris er ca. 1550.- hvilket placerer sættet i den dyrere ende, men stadig fornuftige ende af prisskalaen for et top-sæt til sommerbrug.

Lad os se nærmere på det…

Newline Bike Stretch jersey

Bike Stretch jersey’en fås i 3 forskellige designs, blå/rød, hvid/grå og fluorescerende som er udgaven vi har haft til test, dette er også klart den model der giver bedst synlighed i trafikken. Den er udført i en kombination af polyester og elastan, hvilket gør at materialet kan strækkes både vertikalt og horisontalt for en god pasform, samtidig er materialet let og hurtigttørrende, samt naturligvis åndbart.

Jersey’en er med gennemgående lynlås fra YKK, hvilket er garant for høj kvalitet. Der er Newline logo i reflekterende print på brystet og reflekterende elementer på ærmerne også, igen for optinere synligheden.

Under armene, ned langs siden og på den øverste del af ryggen er brugt mesh – det skaber en langt bedre åndbarhed hvor man ikke er så udsat for bl.a. vind, hvilket giver rigtig god mening.

På bagsiden er endnu 2 Newline logo’er i reflekterende print samt 3 baglommer – disse er i samme mesh-materiale som siderne og øverst på ryggen. Lommerne er lidt smalle og ikke så dybe, men stadig dybe nok til at rumme eksempelvis en minipumpe, eller lign., derudover er der naturligvis plads til ekstra slange, smartphone og hvad man nu ellers kunne finde på at opbevare i ryglommerne. Endnu engang savner jeg en lomme yderst der lukkes med lynlås, så man har et sted at opbevare sine nøgler, smartphone eller andet man som man helst ikke skulle miste på cykelturen, hvor mountainbikeren måske nok er den mest udsatte. Lommerne er til gengæld ret nemme at komme til når man sidder på cyklen, selvom de er til den smalle side.

I livet er der elastik hele vejen rundt, med silikone-print indvendigt, som holder jersey’en på plads.

Den generelle pasform er tæt, både omkring livet og ved ærmerne – det betyder at der ikke er noget der hænger og flagrer, hvilket er en god ting! Det betyder dog også at den sidder forholdsvis tæt, hvor nogle begyndere eller motionister måske den første tid vil foretrække en lidt løsere og knap så race-orienteret pasform. Det hjælper dog enormt meget på både pasform og komfort at materialet er yderst strækbart og derfor i høj grad tilpasser sig rytteren.

Kombinationen med et kraftigere materiale foran og på skulderne, hvor man har mere behov for beskyttelse mod vind og vejr, og mesh-paneler ned langs siden og bagpå, gør komforten i jersey’en god – for det er nemt at komme af med overskudsvarmen, mens der samtidig ydes en rimelig beskyttelse mod eksempelvis vind som er én af fjenderne her i Danmark.

Materiale

  • 90% Polyester / 10% Elastan
  • Størrelse testet: M (175 cm. / 70 kg.)

Newline Laser Bib Shorts

Lasert Bib Shorts er Newline’s topmodel indenfor korte bibshorts. De er naturligvis med seler og pude, og som navnet antyder er der laserskårne detaljer for en endnu tættere pasform og bedre komfort.

De er udført i en kombination af polyamid og elastan, med let kompression og er sammensat af hele 8 paneler for en optimal pasform. På siderne, den øvre del af selerne og ved lårene er brugt et mesh materiale for at optimere åndbarheden, mens materialet for og bag er lidt kraftigere for at yde lidt mere beskyttelse.

På låret er et diskret Newline logo i reflekterende print, og ved afslutningerne ved låret er der ligeledes en lille reflekterende kant. Afslutningen ved låret er laserskåren, hvilket giver en bred afslutning der sidder tæt omkring låret og ikke strammer på nogen måde og er helt fri for syninger. Newline har undladt silikoneprint på indersiden og det forstår jeg faktisk godt, for det er slet ikke nødvendigt og man har stadig nemt ved at få dem på, dem med laserskårne afslutninger ved lårene, med silikoneprint indvendigt, kan godt være lidt sværere at få på…

Selerne er ligeledes laserskårne, hvilket betyder man slipper for irriterende syninger, det betyder også man kan nøjes med et ret tyndt og godt ventileret materiale, som giver en god åndbarhed. Selerne er stadig brede, for at fordele trykket, men da de er helt flade og ikke har syninger, er der ikke problemer med at de folder eller lign. Ryggen er delvist åben, igen for at optimere åndbarhed og ventilation, da disse bibshorts er lavet til sommerbrug.

Indvendigt i Laser Bib Shorts finder man én af de vigtigste ting i et par cykelbukser, nemlig puden. Newline har valgt at udstyret disse bibshorts med en rigtig god gel-pude der har en god tykkelse og opdelt i zoner med gode ventilationskanaler imellem. Puden yder en god beskyttelse både for og bag og ikke mindst i siderne og gel-mateialet gør at puden i højere grad former sig efter rytteren og føles mere som en naturlig del af bibshortsene, end som en løs pude – dette er et stort plus. Kan man kører en god lang tur, uden egentlig at bemærke puden, så har puden gjort sit arbejde – og det har været tilfældet her! Puden er naturligvis antibakteriel behandlet og åndbar, så man også kan komme af med varmen!

Pasformen er tæt og med de laserskårne afslutinger ved lårene og selerne, er komforten helt i top og man mærker næsten ikke kan har bibshortsene på, samme oplevelse bidrager den gode pude også til – for med gel-puden formes den i højere grad efter rytteren og opleves derfor mere som en naturlig del af bibshortsene.

Med let kompression og gode mesh-paneler er disse bibshorts meget velegnet til den dedikerede motionist der kører ofte og gerne er ude på længere ture, hvor en god komfort vægtes rigtig højt.

Konklusion

Der kan fås mange sæt cykeltøj bestående af jersey og bibshorts til omkring 1500,- og Newline’s sæt er nok ikke det der stikker mest ud rent design-mæssigt, til gengæld har Newline brugt rigtig meget krudt på funktionaliteten, mere end et smart og flashy design. Sidstnævnte betyder så til gengæld at man får et sæt cykeltøj der er super funktionelt, sidder tæt – men uden at stramme, har en fremragende pasform og en god åndbarhed – sammen med nogle ret fine detaljer såsom reflekterende elementer på både jersey og bibshorts, god lynlås i jersey’en samt laserskårne detaljer på bibshortsene så man slipper for generende syninger.

Samlet set får man et super funktionelt sæt med en fremragende komfort, i et ret klassisk design uden så mange dikkedarer – måske lige med undtagelse af jersey’ens skrappe farve der sørger for en god synlighed i trafikken eller på sporet.

Pris og tilgængelighed

Vejledende priser

Newline Bike Stretch Jersey: 550,-
Newline Bike Laser bib Shorts: 1000,- / Set til 599,-

Funktionalitet 9
Pasform 9
Design 8
Pris 8
8.5
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Cykelgear.dk tyvstarter Black Friday 2017!
Cykelgear.dk tyvstarter Black Friday allerede torsdag kl. 08.00 og det sker med...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.