Test: Quad Lock Traverse Rygsæk

Så er der produkter fra Quad Lock til test. Det plejer at rime på kvalitet og fin brugeroplevelse – mon det også gælder denne gang?

Jeg lægger ud med rygsækken:

Quad Lock Traverse Rygsæk

Quad Lock er mest kendt for deres solide smartphone-holdere til cykler, men med Traverse rygsækken bevæger de sig ind på pendler- og hverdagsudstyr. Resultatet er en rygsæk, der passer godt til cyklister, der vil have en praktisk taske uden unødige dikkedarer.

Design

Traverse Backpack er en rygsæk med et enkelt og stilfuldt design, hvor de rene linjer og det diskrete sorte ydre giver et minimalistisk udtryk. Tasken fremstår low-key og professionel, samtidig med at den er bygget til daglig brug på farten. Indvendigt brydes det mørke ydre af et blåligt for; en farve som kendetegner Quadlock og samtidig gør det lettere at finde sine ting i tasken.

Den afdæmpede stil gør, at tasken fungerer lige godt på cyklen, på vandreturen, på kontoret eller på rejse.

Rum og organisering

Traverse Backpack rammer en fin balance i opbygningen. Den har så få rum, at det er let at finde rundt i rummene men stadig med tilpas rumopdeling til at kunne finde rundt i sine ting.

Det store hovedrum giver plads til tøj eller større ting, mens en polstret laptoplomme beskytter computere op til omkring 16-17”. Tasken har også flere mindre rum til hurtig adgang til fx telefon, høretelefoner eller pung, samt sidelomme til drikkedunk.

En smart detalje er side-adgangen til laptoprummet, så man kan tage computeren ud uden at åbne hele tasken.

Der er også et diskret indlejret sidehank her, så tasken kan bæres som en almindelig computertaske.

Stropperne kan så stoppes væk i elastikbåndet i rygstykket. Det er godt tænkt ift. både at se tjekket ud på cyklen med stilrene taske og se henad business agtig ud af cyklen.

Komfort på cyklen

Traverse er designet til pendling og bevægelse. Den har polstret rygpanel, åndbare skulderstropper og brystrem for stabilitet. Det gør tasken stabil på ryggen, når man cykler, og hjælper med at fordele vægten over længere ture. Jeg savner dog et mavebælte på cyklen og vandreturen, men som pendlertaske er det selvfølgelig ikke strengt nødvendigt – og det er sikkert et bevidst valg for at holde tasken stilren.

Med en kapacitet på omkring 26 liter er der plads til både laptop, regntøj, hverdagsgrej, drikkedunk og madpakke uden at tasken føles klodset.

Holdbarhed

Materialerne er robuste og vejrbestandige, hvilket er en fordel for cyklister, der pendler i skiftende vejr. Tasken er designet til daglig brug og transport af elektronik og udstyr. De primære materialer består af 100 % genanvendt polyester – det bruges til selve taskens ydermateriale. Det er et meget slidstærkt tekstil, som ofte anvendes i rygsække og outdoor-udstyr. En phthalat-fri laminatbelægning giver ekstra beskyttelse mod fugt og slid. En PFC-fri DWR-behandling (Durable Water Repellent) gør materialet vandafvisende, så regn perler af i stedet for at trænge ind.

Konklusion

Quad Lock Carry Traverse rygsæk er en gennemført pendler-rygsæk med et stilrent design og en velafbalanceret organisering. Den er enkel i opbygningen, men stadig praktisk nok til at holde styr på laptop, cykelgrej og hverdagsting. For cyklister, der vil have en diskret men stilren og funktionel rygsæk til pendling, med på jobbet, på vandreturen og rejsen er Traverse et solidt bud.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 969,-

Funktionalitet 9
Pasform/komfort 8
Design 9
Pris 8
8.5
Tags fra indlægget
,
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: Canyon Disruptr CFR cykelhjelm
Da jeg første gang tog Canyon Disruptr CFR ud af æsken, blev...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.