Test: Schwalbe Addix Speedgrip dæk

I sommeren 2017 lancerede dæk producenten Schwalbe deres nye serie af mountainbikedæk med 4 forskellige gummiblandinger. Vi har været så heldige at få fat i et sæt 27,5+ dæk i den blanding der hedder Addix Speedgrip fra Schwalbe. Til fordæk har vi fået en 27,5×2,8 Nobby Nic og et 27,5×2,8 Rocket Ron som bagdæk.

Jeg har kørt med dækkene siden oktober, hvor de har fået lov at rulle ca. 800km. De er både prøvet af på landevejen mellem skovene, sne, is, mudder og næsten tørt spor, selv om det er svært på denne årstid. Sneen var jeg også heldig med, en søndag i starten af december hvor der havde sneet om natten. Jeg hoppede ud på cyklen som en glad lille dreng der skulle ud og kælke efter morgenmaden. Jeg fræsede afsted mod skoven, man skal i dagens Danmark gribe chancen hvis man gerne vil prøve at kører i sne, da man aldrig ved hvornår det kommer igen.

Montering af 27,5+ dæk kan nogen gange godt være lidt besværligt når man kører Tubeless setup. Dette var ingen undtagelse her, man kan med fordel starte med at sætte en slange i og lade dækket stå det første døgn. Så plejer det at sætte sig, og samtidig kan man nøjes med at trykke den ene side af dækket ind, så hopper det lige ud igen når man har fået tubeless snask i.

Jeg valgte at kører med Rocket Ron bagpå og Nobby Nic foran. Det betyder at man har rigtig god greb i svingene når man presser den lidt. Rocket Ron som bagdæk er en super løsning, da den har en tilpas størrelse af knopper.

Som nævnt tidligere har Schwalbe lavet 4 forskellige nye gummiblandinger, Addix Soft, Addix Speedgrip, Addix Speed og Addix ultra soft, og som nævnt tester vi Addix Speedgrip. Det der er fælles for alle nye gummiblandinger er at de har fået bedre greb, bedre holdbarhed, mere dæmpning i dækkene. Alle disse ting gør at du får en rigtig god oplevelse i skoven når du kører sporene tynde. Et minus ved dækket er fordi det har fået en del af alle de gode ting som vi mountainbikere har behov for på sporet er at rullemodstanden er bleve en smule dårligere. Det eneste sted jeg kan mærke at den ikke ruller helt så godt er frem og tilbage til skoven på asfalt vejen. Men det er jo ikke her de skal være gode, det er når vi presser den rundt på sporet.

ADDIX Speed: Er et XC Race dæk til dem der vil først over målstregen.

ADDIX Speedgrip: Er et XC/AM/Trail dæk hvilket er det dæk flest vil få glæde af. (denne blanding vi tester)

ADDIX Soft: Er et Enduro/Downhill dæk til dem der har nerverne til at ligge hovedet på toppen.

ADDIX Ultra Soft: Er et Enduro/Downhill dæk til dem der slet ikke har hovdet med og hvor det gælder om at komme først til bunden.

Da det er Addix Speedgrip vi tester går jeg lige en tand dybere med den. I forhold til den tidligere PaceStar Compound har dækket som tidligere nævnt fået større holdbarhed med flere kilometer i sig, bedre greb og bedre dæmpende egenskaber.
Schwalbes tal, i forhold til PaceStar er:
62% mere holdbarhed.
35% mere greb.
15% ekstra dæmpning.
6% dårligere rullemodstand.

Mønsteret på dækkene er, som du kender det fra Rocket Ron og Nobby Nic. Rocket Ron et fantastisk all around dæk, der klarer både tørrede og mudrede spor. Nobby Nic er mest til vinterperioden, hvor det mest er de mudrede dage i skoven.


Knopperne har en tilpas højde, så du får en fornuftig rullemodstand, men samtidigt et godt greb i underlaget. De små riller i knopperne hjælper med at mudderet ikke pakker sig i dækket, og på den måde mindsker mindsker grebet på de våde dage.

Hvad angår dæk tryk så er det en verden for sig. Dæktrykket har en enorm stor betydning for hvor meget rullemodstand der er i dækket når man kører afsted. Jo højere dæktryk jo mindre rullemodstand og jo lavere dæktryk jo mere rullemodtsand, men så får man også væsentlig bedre grip i skovbunden. Det skal selvfølgelig ikke være så lidt, at dækket krænger af fælget.

Anbefalet dæktryk er 1,2-2,6bar (17-38psi), når man kører med slange, jeg har dog eksperimenteret en hel del med trykket da jeg kører tubeless, og der kan man gå væsentlig længere ned i tryk. Jeg er endt på ca. 0,8bar i bagdækket og 0,7 i fordækket så føler jeg at der er bedst greb i skovbunden uden at den krænger. Så kan jeg presse den rundt svingene og give den maks gas. Kører man også en del på landevej ved 1 bar være at fortrække.

Konklusion

Jeg har inden disse dæk kørt med Schwalbe’s gamle PaceStar gummiblanding hvor dækket var 27,5×3,0. Jeg må indrømme at disse 2,8 brede dæk kører væsetlig bedre i skoven. Det er fedt at kører på 27,5+ dæk i skoven her om vinteren hvor der både er meget mudder, sne og knap så tørre spor. Disse dæk kører oven på mudderet. De borer sig ikke ned i mudderet som almindelige 2,2 dæk. Der hvor man tit oplever at komme ned i en tynd rille som er lavet af andre “tynde” MTB dæk, kører disse dæk bare henover.

Man oplever også tit med tynde dæk at man skøjter rundt i på mudderet og ikke kan få greb, det oplever man i langt mindre grad med disse dæk. De kværner bare derudaf.

Når man kommer afsted i skoven kan jeg mærke at disse dæk bare har fat i skovbunden. Måtte dog alligevel ned og bide i jorden da jeg kørte over dækkenes evne ved at komme op på en glat rod uden bark, det hænger de altså ikke fast i. Men det er der jo ikke noget der gør.

Hvis du er på vej ud og investere i nogle nye 27,5+ dæk kan dette setup klart anbefales, de gør det til UG kryds og bolle, det er nogle rigtig gode dæk og har ikke været punkteret på de 800 km. jeg har kørt.

Pris og tilgængelighed

Rocket Ron ADDIX Speedgrip 27,5×2,8
Set til 479,- hos Cykelgear.dk

Nobby Nic ADDIX Speedgrip 27,5×2,8
Set til 499,- hos Cykelgear.dk

Design 9
Funktionalitet 9
Pris 8
8.7
Tags fra indlægget
,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: Bontrager JFW vinterstøvler
Bontrager har til denne vinter udviklet et par nye MTB støvler til...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

  1. says: Michael Klein

    Jeg er ked af at sige det, men det er ikke korrekt, at højere dæktryk giver mindre rullemodstand. Faktisk er det tværtimod, så længe vi taler udenfor asfalt.

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.