Test: Sports LED cykelbaglygte med laser

Vi skal her se på en baglygte med en sjov laser effekt indbygget.

Lygten har både de klassiske røde lysdioder indbygget, men også to røde laserpointere der tegner streger på hver side af cyklen.

Lad os se nærmere på hvad den kan.

Hvad er der i kassen

LLO_3082_Lars

I kassen finder vi baglygten, beslag til montering og to afstandsstykker i gummi så det er muligt at tilpasse beslaget til flere størrelser saddelpind, samt et par AA batterier.

LLO_3084_Lars

Design og funktionalitet

Baglygten er lavet i sort og klar rød plastik. Lyset kommer fra 5 lysdioder der er placeret som et T i lygten. Den bliver drevet af 2 AA batterier, og man skifter batterierne ved at skrue tre skruer ud af bagstykket og åbne lygten. Beslaget til saddelpinden monteres ved at man skruer en skrue ud af beslaget, og klikker beslaget rundt om saddelpinden sammen med et af gummi afstandsstykkerne, og skruer skruen ind igen.

På toppen af lygten sidder to knapper. Den ene betjener lysdioderne. Et enkelt tryk og de lyser konstant, et tryk mere og de blinker, et tryk mere og de laver en slags løbelys, og endelig så slukker man dem med et tryk mere.

LLO_3087_Lars

Den anden knap på lygten betjener laseren. Der er nemlig indbygget to lasere i lygten, der tegner en rød streg på hver side af lygten. Et tryk på knappen og laseren lyser konstant, et tryk mere og den blinker, og endnu et tryk slukker den. Laser og lysdioder kan altså betjenes hver for sig.

LLO_3085_Lars

LLO_3086_Lars

Montagen på cyklen gik let, det kræver kun en stjerneskruetrækker. Man glider så lygten på beslaget, indtil den klikker sig fast.

LLO_3292_Lars

Man skal dog være lidt forsigtig når man tager lygten af igen, der er en lille låsetap der skal trykkes på inden man kan trække den af. Jeg fik desværre knækket en skrue i lygten ved at trække lidt for voldsomt i lygten da jeg skulle have den af. Det virker til at det brugte plastikmateriale er lidt for “sprødt” til at holde til at man spænder skruerne for stramt, så det vil jeg anbefale at man passer på med.

Lyset fra lygten er fint, og meget synligt på afstand og kan også ses fra siden. Lasereffekten ved jeg ikke om giver en ekstra sikkerhed i trafikken, men den er fint synlig når mørket falder på, og giver en sjov effekt når man cykler.

LLO_3310_Lars

LLO_3301_Lars

 

Konklusion

En baglygte med laser er en sjov idé. Jeg kan godt se at tanken er at laseren tegner en personlig cykelsti som skal være med til at andre trafikanter holder afstand. Men om det virker i den virkelige verden blev jeg ikke klogere på under min test. Der skal være mørkt før effekten er synlig, og den er ikke helt så kraftig som billederne giver udtryk for (jeg tror at kameraet er mere følsomt overfor laserlyset end øjet) Baglygten virker dog fint og er en fin, billig cykellygte. Kvaliteten er måske ikke så høj, men det er hvad man kan forvente af en lygte (endda med laser) til omkring 100 kroner.

Pris og tilgængelighed

Set til 110,-

Funktionalitet 7
Design 6
Pris 9
7.3
Tags fra indlægget
Mere fra Lars Lund Olsen
Bookman lancerer Leopard refleks stickers
Svenske Bookman laver udstyr til den urbane cyklist. Vi har tidligere testet...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.