Test: Star Blubike produktserie

Efteråret er over os, og vi går snart ind i vintermånederne, hvor det er super vigtigt at holde sin cykel godt kørende. Det betyder, at man skal bruge lidt ekstra tid på at smøre sin cykel, når den får masser af vand, salt og skidt fra de våde veje. Her er der ikke kun tale om kæden, men også de mange andre bevægelige dele, der er at finde på en cykel. I den forbindelse har vi testet en produktserie, der kan købes på hos Danish Bike. Serien kommer fra Star Blubike

Star Blubike Tubeless væske 

I denne omgang vil vi dykke lidt længere ned i et par af produkterne, og vi begynder med deres tubelessvæske. Væsken kommer i en ganske almindelig bøtte, der har målestreger på indersiden, men ellers blot en “normal” flaskeåbning. Det vil sige, at man skal have sin egen sprøjte eller lignende, hvis man vil påfylde væsken gennem ventilen. Det er selvfølgelig også muligt at flyde væsken direkte ned i dækket, inden man monterer det, men det kan være en lidt mere besværlig opgave, hvis dækket ikke “sætter” sig med det samme. 

Væsken er umiddelbart ret tynd, og den minder meget om Orange Seal i konsistens. Herudover har den ikke nogen voldsom lugt, der gør, at man behøver at gøre jobbet udendørs. Det er generelt vigtigt at væsken ikke er for tyk, så den får sværere ved at komme hele vejen rundt i dækket og forblive fugtig i det lukkede system. Star Blubike Tubeless væsken påfyldes nemt med en sprøjte, hvorefter den køres rundt i dækket. Vi har testet væsken i godt 1,5 måned uden problemer, men der har heller ikke været punkteringer, som den skulle lukke. Efter de 1,5 måned er væsken stadig fyldig og brugbar inden i dækket. 

Star Blubike Premium keramisk olie

Keramisk olie er det nye sort indenfor cykling, og mange producenter er begyndt at have en sådan olie i deres sortiment. Det specielle ved den keramiske olie er, at den indeholde keramiske partikler, der mindske snavsets mulighed for at trænge ind i de bevægelige dele, og hermed få mulighed for at gøre køreoplevelsen værre. Blandingen skal endvidere gøre, at olien holder i længere tid, selv når man kører i varierende forhold såsom regn og mudder. 

Under test har jeg bemærket, at olien holder rigtig længe, så man ikke behøver at påfylde ny olie hver gang. Det er selvfølgelig en fordel, så man både sparer lidt på dråberne, men også den helt tunge rengøring. Dog skal kæden rengøres jævnligt, da jeg finder den samle en del skidt og snavs, så den kommer til at se beskidt ud. Det er ikke noget, der gør kæden mærkbart ringere, eller dårligere smurt, det er blot værd at være opmærksom på. Igen gælder dette for de fleste olier på markedet. 

Star Blubike Wet olie 

Når man bor i Danmark, er det stort set umuligt at cykle hele året rundt udendørs, hvis man ikke vil rammes af en byge eller to. Specielt denne årstid er svær at regne med, og pt er der rigtig meget sne udenfor, hvorfor det er super vigtigt at passe ekstra godt på sine cykler og specielt sliddelene. Dertil har vi også afprøvet Star Blubikes Wet olie, der egner sig bedst til vådt og fugtigt vejr. 

Oiler, der egner sig bedst til vådt vejr kendetegnes ofte ved, at de er tykkere end en normal olie, hvilket også er tilfældet her. Olien er tykkere, så den beskytter kæden bedre og er sværere at vaske af blot med vand. Det vil sige, at olien ikke blot skylles af, når man er afsted på de våde veje. 

Fordele ved en olie, der egner sig bedst til vådt vejr er helt klart, at den holder længere og beskytter kæden optimalt under de forhold. Ulemperne ved en olie til vådt vejr er tykkelsen – tykkelsen gør, at den nemmere holder fast i snavs og skidt fra vejen, så man hurtigere får en beskidt kæde. Dette er ikke kun gældende for Star Blubikes olie, men generelt de fleste på markedet, der passer til denne årstid. 

Konklusion 

Star Bikeblu har lavet en serie, der kan dække de fleste behov inden for cykelverden. Deres serie spænder bredt, og man kan bruge serien hele året til forskellige formål, hvad enten man skal bruge olie til hverdagscyklen, racercyklen eller gravelcyklen. 

Star Blubike lægger sig i et midtersegment, når man ser på prisen. Det er ikke en super billig olie, men ej heller blandt de dyreste, hvorfor jeg synes, at smøreevner, brugervenlighed og pris passer meget godt sammen. 

Pris og tilgængelighed

Star Blubike X-dry tør olie voks – 49,95,- 
Star Blubike Wet våd olie – 44,95,- 
Star Blubike Premium keramisk olie – 59,95,-
Star Blubike Tubeless væske – 59,95,- 

Funktionalitet 8
Udvalg 9
Smøreevne 8
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: Michelin Power Gravel 35C
Vi har igen været afsted på de lidt bredere dæk, hvor vi...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.