Test: Ventoux Layer One Svedtrøje

Fra danske Ventoux har undertegnede de seneste måneder testet Deres Layer One svedtrøje, der fås med både korte og lange ærmer, men ellers er fuldstændig ens.

En svedtrøje er for mange en selvfølge, uanset om det er sommer, vinter eller noget derimellem – og Layer One er da også rettet mod træning hele året rundt.

Design og funktionalitet

Layer One er udført i en kombination af Polyamid (66%), Polypropylene (30%) og Elastan (4%), hvilket betyder at trøjen er super let, hurtigtørrende og kan strækkes enormt meget – præcis de egenskaber der er vigtige for en svedtrøje. Trøjen er uden sømme og derfor meget behagelig at bære.

Designet er rimelig klassisk, sort grundfarve og med nogle grå detaljer for at bryde det sorte design. Ved halsen står “Ventoux” navnet på materialet, hvilket er en fin lille detalje.

ventoux-layer-one-kortaermet

ventoux-layer-one-kortaermet-back

Pasformen er tæt, men da materialet er enormt fleksibelt, sidder trøjen rigtig godt og da der ingen sømme er – er der heller intet der generer. Trøjen er lidt længere end mange andre svedtrøjer, hvilket kun er et plus til bl.a. efterårs og vinterbrug – da den så kan trækkes godt ned over bagdelen.

Modellen fås med enten korte eller lange ærmer og “desværre” ikke i en model uden ærmer – hvilket ellers kunne have været et fint tre-kløver. Eneste forskel er ærmerne, derfor dækker denne test begge udgaver. I modellen med lange ærmer, er ærmerne også lidt længere end normalt – for netop at dække når man indtager race-position på cyklen.

Som nævnt indledningsvis, så kan Layer One bruges året rundt, både på de varme dage for at få transporteret sveden væk fra kroppen og på de kolde dage for at holde kroppen tør og undgå “nedkøling”, der er dog tale om en trøje i et meget let og luftigt materiale, hvorfor den “isolerende” effekt er meget begrænset.

I praksis fungerer Layer One ganske enkelt perfekt – så kort kan det siges. Den har en eminent evne til at holde kroppen tør når det er varmt og sveden hagler af en. Holder man en pause, og trøjen er “gennemblødt” vil man dog naturligvis godt kunne mærke man er blevet lidt kold, men dette blot for en kort bemærkning. Sveden transportes fra kroppen og ud i næste lag – typisk en jersey, langærmet trøje eller lign., så man undgå at blive kold mens man kører og den opgave klares til UG. Trøjen er flittigt brug i begge udgaver, med korte og lange ærmer, alt efter temperaturer, da den danske sommer jo som bekendt er lidt lunefuld. Hjemme efter en længere tur på enten MTB eller landevejen, kan man smide Layer One og konstaterer den er ganske fugtig, mens man på kroppen er tør!

Layer One kan bruges som svedtrøje året rundt og man kan nøjes med en jersey eller langærmet trøje udenover, på de køligere dage evt. en vinter eller vindjakke. Modellen med lange ærmer, har jeg brugt en del gange under en kortærmet jersey, så de lange ærmer faktisk har virket som et par “løse ærmer” hvilket har fungeret fremragende.

ventoux-layer-one-langaermet-front

ventoux-layer-one-langaermet-back

Materialer

  • Polyamid (66%)
  • Polypropylene (30%)
  • Elastan (4%)
  • Kan maskinvaskes ved 40 grader
  • Størrelse testet: M (70 kg./175 cm.)

Konklusion

Det kan godt være lidt svært at blive begejstret for en svedtrøje, der normalvis er et nødvendigt unde – men det er næsten omvendt med Layer One – for den har man lyst til at tage på, også selvom man ikke skal ud og cykle… Lækkert og enormt blødt materiale der nemt strækkes og tilpasser sig kroppen, samtidig med at materiale er tyndt og ret luftigt – perfekt! Pasformen er fremragende, designet ganske nydeligt, den gør præcis det den skal gøre og så kan den bruges året rundt – what’s not to like?

Sjældent er jeg blevet “ophidset” over en svedtrøje, men Ventoux’s Layer One har virkelig begejstret mig! Her er tale om et produkt der bare virker og så er prisen endda meget fornuftig – køb den! Eller… køb nogle stykker, for der er god chance for at du ikke gider kører i andet hvis du først har prøvet dem!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 299,- pr. stk., set på tilbud til 219,- pr. stk.

  • Kan i øjeblikket købes i sæt med én kortærmet og én langærmet til 299,- hos Cyclingshop.dk
Funktionalitet og pasform 10
Design 9
Pris 9
9.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: BIKE PRO SCREAM cykel forlygte
Fra BIKE PRO har vi modtaget en LED cykel forlygte med modelbetegnelsen...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommenter

  1. says: Flemming

    Jeg købte et sæt ventoux for ca. 2 måder siden, og har kun kørt med mine outwet når mine ventoux har været til vask. De er klart bedre end outwet som jo ellers er dobbelt så dyre. Kan klar anbefales herfra også.

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.