Test: Ventoux Storm cykelhandsker

Vi har i det seneste stykke tid testet et nyt sæt handsker fra Ventoux. De hedder Ventoux Storm og skulle være vindtæt og vandafvisende. Ventoux siger, at de er velegnet til forår og efterår og fungerer bedst mellem 5 og 15 grader. Vi kigger nærmere på handskerne.

Design og funktionalitet

Handskerne kommer i farverne sort og Hi-Vis sort/neongul, som er den version, vi har testet. De fås i størrelserne s, m, l, xl og xxl.
De har et meget simpelt design med neon på håndryggen og sort i håndfladen. Derudover er der refleksstriber tværs over håndryggen og på siden af lillefingeren. I håndfladen og på fingrene er der overflader i af silikone, som sikrer greb. Samtidig er der stødabsorberende puder i håndfladen.

Der sidder ligeledes et frotté-lignende materiale på tomlen, som har til hensigt at klare svedaftørring på farten.

Det er alt sammen velkendt fra andre mærker og handsker. Alle de førnævnte funktioner fungerer upåklageligt, og følelsen er, at det er konstrueret i kvalitetsmaterialer.
Handskerne er testet i temperaturer fra frysepunktet til 15 grader, og der er ingen tvivl om, at handsken er til forår/efterår og ikke vinter. De er meget åndbare og dermed ikke særligt isolerende ved frostgrader. Min vurdering er at 5 grader også er lige koldt nok uden en anden handske under. Til gengæld er åndbarheden kanon ved 10-15 grader, og det er her handskerne virkeligt udmærker sig. Der er ikke den klamme svedige fornemmelse inde i handskerne, som der er ved nogle modeller.

Konklusion

Ventoux Storm er en anbefalelsesværdig handske til forår/efterår, hvor temperaturen er 10-15 grader. Åndbarheden er rigtig god, og handsken er lavet i kvalitetsmateriale. Den kan bruges i vinterperioden, men kun som supplement til en god isolerende handske.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 299,-

Set til 199 kr hos Cyclingshop.dk

Funktionalitet 9
Pasform 8
Design 8
Pris 7
8
Tags fra indlægget
,
Skrevet af
Mere fra Mads Olsen
Test: Rogelli Ranco herre cykelpakke
Den danske sommer er over os, og de fleste cykelmotionister er godt...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

  1. says: Søren

    Jeg er dybt uenig i denne anmeldelse. Havde handskerne på i går på sporet og oplevede, at mine hænder var meget svedige efter at have taget handskerne af. Dog var det værste, at handskerne var stort set umulige at tage på igen da inderstoffet “klumpede sammen”, så man ikke kunne få fingrene strukket ud. Dette gør, at handskerne er ubrugelige for mig.

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.