Test: Ventoux Thermal pandebånd

Kulden har for alvor ramt det danske, og det er derfor vigtigt, at man som cyklist sørger for at minimere kroppens varmetab. Samtidig med at temperaturen generelt er lav, køler fartvinden betragteligt. Vi har før givet en guide til valg af hjelmhue, som er den bedste hovedbeklædning mod kulden. Hvis man er af den overbevisning, at en hjelmhue er for omstændig at få på hver dag, så er et pandebånd den næstbedste løsning. Vi har netop testet et nyt pandebånd fra Ventoux, som skulle kunne klare temperaturer mellem -5 og 10.

Design og funktionalitet

Modellen hedder Ventoux Thermal, og den findes i størrelserne S/M (54-58 cm) og L/XL (58-62 cm). For denne model er farvevalget begrænset til et enkelt valg: sort. Bag på pandebåndet er der desuden et hul til hestehale. Den funktion er af naturlige årsager ikke blevet testet grundigt i denne omgang.

Pandebåndet er lavet af Thermo Fleece, hvilket gør at kulden fint holdes ude, samtidig med at åndbarheden er god. Man undgår derfor et pandebånd, der efter turen til eks. arbejde er så drivvådt, at det umuligt kan nå at tørre, inden turen går hjemad. Dog er pandebåndet grundet det lette materiale en smule sværere at sætte ordentligt, når man griber det i sin hast ud af døren. Så længe man lige er opmærksom på, hvorvidt det dækker begge øre helt, er det en mindre detalje, som ikke har den store betydning.

Konklusion

Testen har vist, at pandebåndet især er fordelagtigt i det lidt konfuse danske vintervejr, hvor kulden ikke for alvor har ramt os, men det alligevel er en anelse køligt på cykelturen om morgenen. Her er det ikke for varmt, men lige tilpas til at ørerne og panden ikke bliver kølige på turen. Det vil derfor også egne sig til dem, der ønsker en løsning, som sørger for, at de mest sårbare steder ikke bliver udsat for kulden på cykelturen.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 129,-

Funktionalitet 9
Pasform 7
Design 7
Pris 9

Karakter

8
Tags fra indlægget
,
Skrevet af
Mere fra Mads Olsen
Test: Vittoria Rubino Pro III og Rubino Pro Tech III cykeldæk
Den danske sommer byder på omskifteligt vejr, og det er svært at...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.