Test: YEP Uptimizer 2.0 HC Dropper Post

Vi har tidligere vist et par billeder om at vi har været igang med at teste denne håndlavede Dropper Post fra det Schweiziske YEP Components. Selve dropperen hedder YEP Uptimizer 2.0 HC og er med intern kabelføring. Dropperen er stillet til rådighed af den danske importør DinMTB.dkDinMTB.dk er en lille cykelforretning, hvor kerneområderne er lækkert grej og at yde sindsygt god kundeservice.

Design og funktionalitet

Når man pakker dropperen ud fra YEP Components, føles det virkeligt som kvalitet man har fået i hånden. Den er pakket rigtig fint ind i en flot kasse. Selv om kassen ikke har nogen betydning på virkemåden, så har den påvirkning på lækkertheden når man får dropperen i hånden. YEP dropperen er håndsamlet på fabrikken i Schweitz, hvilket også understreger den kvalitet som man føler.

Til at starte med når man skal bestille denne dropper så skal man tage nogle valg. Det ene valg er om det skal være med indvendig eller udvendig kabelføring. Hvis du har mulighed for indvendigt så vælg det til hver en tid. Det betyder at du ikke har kabler der hænger og flagre rundt mod stellet op langs saddelpinden.

Derefter skal man finde den rigtige diameter til dropperen, for at den passer på din cykel. YEP dropper fåes i både 30,9mm og 31,6mm. Når diameteren er valgt skal man vælge den længde der passer, her er der mulighed for at vælge fra 80-155mm vandring.

Det der er det fede ved YEP dropperen er at man kan personliggøre den, så den passer 100% til sin cykel, så det ikke bliver en kedelig sort dropper. Du har nemlig mulighed for at vælge mellem 8 forskellige farver på omløber og joystick pind. Det er mega liret. Farverne man kan vælge imellem ses på nedenstående billede.

YEP dropper er med kabel ligesom dit gearsystem. Det synes jeg personligt er rart, da man undgår den hydrauliske del, som ved en Reverb. Det betyder samtidig, at man ikke få luft i den hydrauliske del . Med et kabel så fungere det bare.

Som alle andre droppere skal denne dropper også serviceres, men her skiller YEP dropperen sig ud fra de andre. De har nemlig lavet en rigtig fin og meget udførlig vejledning til hvordan det gøres. Det er super fedt, og hvis man er lidt fiks på fingrene, og laver de fleste ting på sin cykel så burde denne del ikke være et problem. Det betyder at man undgår at give 800kr om året i service på sin dropper. For en mand som mig der godt kan lide at gøre tingene selv er dette her et kæmpe plus.

Denne vejledning kan downloades her på Dinmtb’s hjemmeside, super god service.

Man kan se at der er kælet for detaljerne på joysticket. Man får ikke et joystick som kun kan påvirkes i en retning. Den er lavet lidt specielt, hvor selv joysticket kan vippe i alle retninger, og på den måde aktivere kablet så dropperen kan sænkes. Det er efter min mening vildt smart. Man skal lige vende sig til at bruge den, men så snart det er sket spiller det bare. Den vil aldrig komme til at gå trægt i et leje eller noget, da det eneste den hænger fast i er kablet. Super fedt design.

Hvorfor kører med Dropper

Mange spørger om en dropperpost er værd at købe og hvad man egentlig får ud af at kører med dropper?

En dropperpost er efter min mening den bedste investeringer man kan give sig selv til sin mountainbike, idet dit tyngdepunkt bliver langt lavere på cyklen når du kører ned. Og et lavere tyngdepunkt er somregel lig med en meget bedre balance.

På de tekniske sektioner vil man pga. det lavere tyngdepunkt opleve at man bliver væsentlig hurtigere og får en meget bedre balance, ved at få sadlen ned. Så kan det godt være den vægtliderlige person vil sige at du har monteret 350-450 ekstra gram på din cykel med vilje. Men denne vægt sidder perfekt på cyklen lige over krankboksen, hvilket ikke kan være bedre, nu når man har valgt at lave sin cykel “meget” tungere.

Under nedkørsler trykker du på knappen og kører pinden helt ned, og så har du fuld bevægelighed på cyklen, og kan få røven helt ud over baghjulet uden at hænge fast i sadlen. Man kommer også meget bedre ned i armene så de kan optage rigtig mange at de ujævnheder man kommer henover som forgaflen ikke optager. Som jeg engang lærte på et teknik kursus så har man ca. 10cm vandring i forgaflen på en almindelig MTB og 50cm vandring i armene, så det er meget vigtigt at komme ned i tyngdepunkt så du kan bruge hele kroppen.

Har læst et sted at hvis man gerne vil kører på baghjul, så kører man den halvt ned, hvilket skulle give god balance i cyklen. Det er dog ikke lykkedes mig at mestre baghjulskørsel endnu.

Konklusion

Denne YEP dropper er helt fantastisk. Den er lækker, den har et fedt design med mulighed for at pimpe den så den passer perfekt til din egen cykel og så virker den bare til UG.

Den var nem at installere, da der følger en udførlig monteringsvejledning med. Intet er overladt til tilfældighederne.

Jeg har testet den de sidste 4 mdr. fra hårdt vintervejr, mudder, regn, og støvede spor. Mange droppere kan godt få lidt slør efter lidt brug, men YEP dropperen har ikke mere slør end da den var ny ud af pakken. De skal selvfølgelig have en smule slør eller hvad man nu kalder det, eller kan den ikke kører op og ned. Jeg har efterhånden kørt med flere forskellige mærker dropper, og denne model er den der har haft mindst slør efter 1200km.

Alt i alt er det en rigtig rigtig fin dropper, og den skiller sig ud ved at man selv har mulighed for at servicere den og ikke skal have den til autoriseret mekaniker for at få gjort det. Derudover skiller den sig også ud ved at man kan gøre den personlig med de valg man laver ved bestilling, de to ovenstående ting er for mig personligt derfor jeg vil købe den. Derudover så virker den bare hver gang. Den spiller maks.

Pris og tilgængelighed

Skrædersy din nye YEP dropper post ved dinmtb.dk for 3.099,-

Funktionalitet 9
Design 10
Pris 8
9
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Joe’s ECO-NANO kædeolie
Det er formentlig de færreste der kender denne kædeolie. Vi har været...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.