Tets: Rogelli Trapani cykel softshell

For et par uger siden publicerede vi vores test af Rogelli Ravello cykel softshell, sideløbende har vi testet endnu en model fra Rogelli, nemlig modellen ved navn Trapani. Navnet siger ikke meget omkring selv jakken, men der er ligeledes tale om en softshell jakke til cykelbrug, denne model er udført i lidt tyndere og mere fleksibelt materiale end Ravello jakken – men dog stadig i vindtæt og vandafvisende kvalitet. Denne jakke er velegnet til brug på de køligere og små-fugtige dage efterår og vinter.

Design og funktionalitet

Rogelli Trapani fås i to farvekombinationer, blå/sort og rød/sort, begge herremodeller. Da der er tale om en yderjakke bør der være plads til ét eller flere lag indenunder og det er heldigvis intet problem, for Rogelli anbefaler også på Deres webshop at man, som de meste andet vinterbeklædning vælger ét nummer større end ens normale størrelse. Jeg passer normalt en Medium og en Large passer mig perfekt, den sidder ikke for tæt og der er plads til et par lag under jakken, uden den kommer til at sidde og stramme.

rogelli-trapani-front

Jakken er, som tidligere nævnt, lavet til cykling og det betyder naturligvis at den er lidt længere bagpå end foran, for at give optimal beskyttelse af den nederste del af ryggen når man har indtaget positionen på cyklen.

rogelli-trapani-bagside

Foran på jakken er der en brystlomme der lige nøjagtigt kan rumme en iPhone 6. Som en rigtig smart feature har denne lomme et såkaldt medieudtag, oversat til dansk betyder dette ganske enkelt at ledningen til hovedtelefonerne kan trækkes igennem lommen og køres indvendigt i jakken og op til ørerne, så slipper man for en ledning der hænger og flagrer når en smartphone eller mp3-afspiller ligger i lommen og bruges som musikafspiller.

rogelli-trapani-audio-pocket

 

Ydermere er lommen udstyret med en pudseklud, nøjagtigt som Ravello-jakken, en super fed og praktisk detalje så skærmen på smartphonen eller cykel GPS’en lige kan rengøres i et snuptag…

rogelli-trapani-pudseklud

Jakken er med gennemgående lynlås foran og denne er lavet så den også kan åbnes og lukkes med handsker på, en lille, men super praktisk detalje. I bunden af jakken er en forholdsvis bred elastik med Rogelli’s logo på, der holder jakken på plads omkring livet. Der er ikke silikone-print på denne, men jeg har ikke oplevet dette som et problem, jakken holdes fint på plads og kryber ikke op undervejs.

På begge ærmer er reflekterende elementer og ved håndleddet er en smal elastik der holder jakken tæt lukket omkring håndleddet, så der ikke kommer vind, nedbør eller lign. op den vej. Elastikken er dog forholdsvis fleksibel, hvilket er praktisk hvis man har et par handsker på og man vil trække ærmet udover disse.

På bagsiden af jakken er et par enkelte reflekterende elementer og én stor lukket lomme med lynlås. Denne lynlås er desværre ret lille og kan derfor være lidt besværlig at åbne og lukke med handsker på. Lommen er forholdsvis bred og dyb og rummer nemt energi, en lille pumpe, slange og hvad man ellers måtte have brug for at have med på turen. På bagsiden er enkelte paneler der er lidt tyndere end resten, for en bedre åndbarhed og så man nemmere kan komme af med varmen.

rogelli-trapani-pocket

Indvendigt er jakken opkradset med blødt fleece og det samme er kraven, som derfor er både blød og lækker. Lynlåsen lukker ikke direkte op i halsen, men afsluttes med en lille “snip” så den aldrig føles generende, heller ikke når den er lynet helt op.

rogelli-trapani-for

Som nævnt indledningsvis så er Rogelli Trapani betegnet som værende både vindtæt og vandafvisende, begge egenskaber vi godt kan nikke til, den er testet under blandende vejrforhold, men primært vådt og koldt vejr. Selvom den kun betegnes som vandafvisende, klarer den mindre byger og mudder uden problemer og jeg har ikke oplevet at være “gennemblødt” efter en tur i fugtigt vejr med Rogelli Trapani på. Naturigvis vil den ikke kunne holde kraftig regn ud i flere timer, men ved almindelig ture af et par timers varighed med skiftende vejr har jeg ingen problemer oplevet i den forbindelse, ligesom den fint holder den kolde vind ude, noget man sætter stor pris på med det vejr vi normalvis oplever i efterårs og vinterperioden i Danmark.

rogelli-trapani-side

Det samlede indtryk af Rogelli Trapani efter en del ugers brug er glimrende. Jakken har en god pasform, virker ikke for løs, men sidder stadig heller ikke for stramt når man har et par lag indenunder. Den yder en ret fornuftig beskyttelse mod både vind og nedbør, dog skal man være opmærsom på at den ikke er vandtæt, men kun vandafvisende. Materialet er let og bevægeligheden væsentligt bedre end i Ravello-jakken, dog er beskyttelsen så også en tand ringere, eksempelvis er der ingen tapede lynlåse og det lidt tykkere og stivere materiale som Ravello-jakken er udført i, er endnu mere vandafvisende. Her må man så ganske enkelt vælge side, om man foretrækker beskyttelsen fra Ravello-jakken eller komforten og bevægeligheden fra Trapani-jakken,

Jakken er testet i temperaturer fra ca. 8 grader til lige under frysepunktet og på både landevej og i skoven på MTB og det har her kun været nødvendigt med ét lag indenunder, der som oftest har været en almindelig langærmet svedundertrøje.

Materiale

  • 100% polyester
  • Kan maskinvaskes ved 40 grader

Konklusion

Rogelli Trapani fås i skrivende stund til 499,- og det må siges at være en ganske fornuftig pris for en vinterjakke. Den kan bruges både efterår og vinter og modsat de fleste andre softshell jakker er der en ret god bevægelighed i den, det betyder dog man må gå en smule på kompromis med dens vandafvisende evne, som dog stadig er til stede. Jakken er bl.a. blevet udsat for let regn på en længere tur, uden at vandet er trængt igennem materialet.

Design er altid en smagssag, men her synes jeg måske Rogelli Trapani falder lidt ved siden af, designet er en smule “gammeldags” set med mine øjne, særligt sammenlignet med Ravello der har et lidt mere up-to-date look. Den er dog yderst behagelig at have på, også i længere tid og pasformen er som tidligere nævnt ganske glimrende.

Detaljen med medie-udgang til ledningen i brystlommen og den integrerede pudseklud er praktiske detaljer som får en ellers ret konservativ jakke til at skille sig en smule ud.

Samlet set får man i Rogelli Trapani en rigtig fin jakke til brug efterår og vinter, god pasform og god beskyttelse – til en pris som er meget overkommelig. Er man på udkig efter en tilsvarende jakke med lidt bedre beskyttelse er Ravello-jakken bestemt en mulighed og den er da også kun 100,- dyrere…

Pris og tilgængelighed

Fås i blå/sort eller sort/rød, set til 499,-

Køb Rogelli Trapani online hos Rogelli.dk

8 Funktionalitet og pasform

6 Design

9 Pris

7.7
Dette indlæg er tagget med
,
Mere af Noel Juul Christensen

Bar Fly gør det nemt at montere GoPro actionkamera på cyklen!

Mange kender formentlig Bar Fly fra Deres holdere til Garmin Edge cykelcomputere –...
Læs mere

2 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.