Til Tjekkiet til Verdensmesterskabet i mountainbike, udflugter og øl

Hvis du er mountainbikefan, skal du ikke gå glip af dette års verdensmesterskab i disciplinen cross country. Den finder sted i et utraditionelt tidspunkt fra d. 29. juni til d. 3. juli i byen Nové Město na Moravě i Tjekkiet.

Og hvis du hører til dem, der godt kan lide at rejse og lære nye steder at kende, planlæg da din rejse til Tjekkiets hjerte. Det vil du ikke fortryde.

I Nové Město deltager alle verdens bedste ryttere, som skal kæmpe om de kostbare regnbuetrikoter. For mange af deltagerne vil det betyde en vigtig forberedelse til de olympiske lege i Rio, som afholdes små to måneder efter mesterskabet i Nové Město. Verdens bedste bikere glæder altid sig til Nové Město, de sætter især pris på den unikke atmosfære, velforberedte baner og perfekte faciliteter.

CER_1102

Tjekkiske cykelfans elsker disse konkurrencer, især pga. en af deres cykelhelte, den olympiske guldvinder Jaroslav Kulhavý, som er blevet mesterskabets ansigt udadtil. I år bliver det helt specielt for tjekkerne, idet det er allerførste gang Tjekkiet skal være vært for verdensmesterskabet i mountainbike. Petr Vaněks organisationsteam forbereder et stort show. Organisatorerne har femårs erfaring med afholdelse af Verdens Cup´en og deres konkurrencer har regelmæssigt fået den højeste vurdering af Det internationale cykelforbund UCI.

Det vil helt bestemt betale sig at besøge Nové Město na Moravě i flere dage. Du kommer sikkert ikke til at kede dig. Du kan bruge din cykel, Vysočina-regionen byder på en flot natur med mange cykelstier. Endvidere findes der i nærheden af Cyklo Aréna Vysočina også spændende singletracks (Se evt. http://www.vysocina.bike/)

Selve mesterskabet byder på et rigt program, man kan glæde sig til de traditionelle konkurrencer, som man selv kan deltage i – Birell MTB Marathon, populær Night Race med kunstig belysning og en ny Birell MTB Rally på singletracks i Cyklo Aréna Vysočina. Der er også konkurrencer for de mindste børn og unge.

Sidst på dagen skal man heller ikke forvente, at det går stille og roligt i Vysočina Aréna. Det er musik og det berømte tjekkiske øl, der sørger for en god atmosfære disse sommeraftener. I løbet af fire aftener skiftes de populære tjekkiske grupper lige som på en festival. På mesterskabets første dag, dvs. onsdag d. 29. juni, afholdes der en koncert efter den festlige åbning. Det foregår på en scene på 20 meter, den er i tre niveauer og med 40 artister og lysshow, som det ville være synd at gå glip af.

Alle vigtige oplysninger om programmet, billetter, koncerter eller indkvartering findes på verdensmesterskabets officielle side www.mtb2016nmnm.com/en/

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Pirelli Cinturato Gravel S cykeldæk
Dæk-giganten Pirelli har efterhånden et ret omfattende udvalg af dæk til både...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.