Vintertræning: Det bedste udstyr til landevejsrytteren

Vintertræning på landevejen behøver ikke at være hverken koldt, surt eller vådt – med det rette udstyr bliver det langt sjovere at træne på landevejen når temperaturen er lav, vejret omskifteligt og der måske endda kommer lidt nedbør. I denne artikel har vi samlet alt det bedste udstyr til landevejsrytteren der ønsker at optimere til vintertræning og ikke vil gå på kompromis med komforten. De fleste ting er både overkommelige prismæssigt og måske endda allerede en del af vintergarderoben, mens andre er lidt mere “nørdede” og måske mere henvender sig til grej-nørden.

Hjelmhue

En hjelmhue er uundværlig når temperaturen nærmer sig frysepunktet, den beskytter mod vind og vejr og holder hovedet varmt. Den bæres under hjelmen og fås i mange forskellige varianter, nogle helt tynde, andre med vindtæt front og andre med både foer og skygge.

Prisleje: fra 50,- og opefter.
Køb hjelmhue hos Cykelgear.dk

Halsedisse

En halsedisse er et af de billigste, men måske også mest oversete stykker beklædning. Halsedissen har mange navne og mange funktioner, nogle kalder den et halsrør, andre en buff og helt tredje en halsedisse – men i al sin enkelthed er det “bare” et rør der kan bruges til at beskytte halsen mod vind og vejr, samtidig kan den trækkes op over mund og næse hvis det er rigtig koldt og er man den kreative type kan den også bruges som både hue og pandebånd. De fleste halsedisser er i et tyndt og meget fleksibelt materiale, mens andre er i tykkere og mere isolerende materiale.

Prisleje: Fra 30,- og opefter.
Køb halsedisse hos Cykelgear.dk

Vinterhandsker

Landevejsrytteren har mere brug for isolering og beskyttelse end mountainbikeren, da man på landevejen er mere udsat for vind og vejr og ikke er i læ af skovens træer. Det er derfor essentielt med et par handsker som kan holde hænderne varme på de koldeste dage, samtidig må du meget gerne kunne tåle lidt vand eller måske endda være helt vandtætte. Vi har tidligere testet og anmeldt GripGrab’s Cloudburst handsker som er fremragende til brug i efterår og vinterperioden, men der findes rigtig mange gode handsker på markedet i dag. Sørg for at vælge en model der er vindtæt, vandafvisende og som har en god isolereringsevne så hænderne holdes varme.

Prisleje: Fra 200,- og opefter.
Køb vinterhandsker hos Cykelpartner.dk

Skoovertræk

Skoovertræk er også svære at undvære, for de cykelsko man benytter i sommer-halvåret yder en ringe beskyttelse mod både vind og vejr. Med et par skoovertræk er der mulighed for at både at holde vind og vand ude, samtidig med at isoleringen også forbedres, så fødderne holde både lune og tørre. Skoovertræk findes i rigtig mange udgaver, til efterårs og vinterbrug anbefales et overtræk med for som er vind og vandtæt. EKOI laver et skoovertræk med indbygget varme der koster en mindre formue, til gengæld lover de varme fødder ned til -20 grader! Ellers kan GripGrab’s nye skoovertræk med IntelliSeal teknologi anbefales, da de ikke har lynlås som er svær at holde tæt og lukker tæt omkring anklen.

Prisleje: Fra 150,- og opefter.
Køb skoovertræk hos Cykelgear.dk

Sko-såler med varme

Man man problemer med at holde fødderne varme og hjælper hverken tykke strømper eller skoovertræk, så kan et par skosåler med varme måske afhjælpe problemet! HappyFootFeet er ét af firmaerne der laver de såkaldte varmesåler der monteres i stedet for normale sål og kan justeres i flere forskellige niveauer, alt efter hvor meget varme man ønsker, via den medfølgende fjernbetjening. Sålerne oplades nemt via USB når det indbyggede batteri er afladt.

Prisleje: Fra ca.700,-
Køb sko-såler med varme hos fluer.dk

Cykellygter

En god cykellygte er, for de fleste, også essentielt for at kunne komme igennem efteråret og vinteren – da det ofte kun vil være i weekenden at man når at kører i dagslys. Cykellygter fås i mange forskellige udgaver, men skal man kører landevej hvor gadebelysningen ikke er tilstede, vil en kraftig LED forlygte absolut være at foretrække, så man kan se vejen foran sig.

Til landevejskørsel vil en cykellygte på ca. 1000 lumen ofte være tilstrækkelig, men sørg for at vælge en model med en batteritid der passer med længden på dine træningsture. MagicShine’s nye MJ-900B til knap 700,- kunne være et ret godt bud på en lygte til landevejsrytteren.

Prisleje: Fra ca. 400,- og opefter
Køb cykellygter hos Cykelgear.dk

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin EDGE 840
Garmin har for nyligt sendt afløserne for EDGE 530 og 830 på...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.