Zebla Buksefedt, go eller no go til motionisten?

Buksefedt er et produkt som de fleste professionelle benytter, særligt når der køres rigtig langt på landevejen, det skaber en beskyttende hinde i “sidde-området” hvor det er beregnet til reducere rødme, irritation og i værste tilfælde siddesår og inflammationer. Buksefedt er en eller anden form for creme, som oftest en ganske fed en af slagsen, som smøres på cykelbuksernes pude, samt påføres skridt og lår i rigelige mængder.

Zebla har netop lanceret en ny buksefedt, som vi har test-kørt de seneste måneder.

Zebla’s nye buksefedt er først og fremmest biologisk nedbrydelig, dvs. den indeholder ingen skadelige stoffer og er fri for parabener, MI samt farvestoffer. Den kommer i en opretstående tube som gør det nemt at dosere. Konsistensen og duften minder utrolig meget om Camferine creme som de fleste nok kender og på et eller andet tidspunkt har benyttet mod tørre hænder.

zeble-buksefedt-paa-pude

Zebla Buksefedt kan naturligvis bruges til både træning og løb og om det er MTB eller landevej spiller ingen rolle – men da man som oftest bruger flere timer i sadlen på landevejen vil det nok være her de fleste har mest gavn af produktet. Det er nemt at påføre buksefedten og konsistensen, der er som en fed creme, gør den meget nem at påføre i rigelige mængder i både skridt, på lår og på selve indlægget i bukserne.

Efter et par måneders on/off brug på både MTB og landevejen har jeg konstateret følgende fordele og ulemper ved brug af Zebla Buksefedt.

Fordele

  • Kølende på/i det “behandlede” område
  • Mindsker friktionen mellem huden og tøjet, hvilket minimere rødmen og evt. ømhed.
  • Tilfører fugt til huden

Ulemper

  • Bukserne “svines” mere til end normalt
  • Det tager ekstra tid at smøre sig ind. inden afgang

Konklusion

Fordelene opvejer klart ulemperne og jeg vil klart anbefale Zebla Buksefedt – også til motionisten der skal på en længere tur, hvad enten det er på landevejen eller i skoven på MTB. Til de korte ture synes jeg ikke helt effekten og/eller forskellen retfærdiggøre det ekstra arbejde – men det er også meget afhængigt af den enkelte, har man tendens til rødme og/eller gener også efter en kort tur i sadlen er det meget muligt det kan afhjælpes ved brug af Zebla Buksefedt.

Zebla Buksefedt får under alle omstændigheder min anbefaling til de længere tur af et par timers varighed, her har jeg oplevet en gavnlig effekt og mindre rødmen og ubehag.

Pris og tilgængelighed

Noel er redaktør på CykelStart.dk og en ivrig motionist der kører både MTB, racer og cross - man må jo ikke gå ned på udstyr!

Vær den første til at kommenterer

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.