Zwift: Sådan deltager du i løb

Én af de ting som jeg finder enormt motiverende ved Zwift er muligheden for at kører cykelløb mod andre fra hele verden, og det er faktisk muligt næsten hele døgnet rundt, ofte flere gange i timen. Der er alt fra “lange” løb på 50 km. til korte og intense crit’s på 15 km. Fælles for dem alle er dog at der ofte er forholdsvis mange deltagere og så bliver der virkelig trådt til – så man skal ligge sig i selen for at følge med. Der er også række danske løb og løbsserier, vil man følge med i disse får man umiddelbart det bedste overblik i Facebook gruppen Danish Bike Riders.

Krav til udstyret

I langt de fleste løb (Fra C-klassen og op) er der krav om at deltagerne bruger pulsmåler, dette for at forhindre snyd. Så har du ikke allerede en pulsmåler, må du hellere anskaffe dig en sådan. Pulsmålere fås i flere udgaver, men vær opmærksom på om du skal have en der kommunikerer via Bluetooth eller ANT+ alt efter hvilken enhed du afvikler Zwift på, du kan også få udgaver til montering på brystet, armen eller håndleddet.

w/kg – øhh?

Alle løb er inddelt i forskellige klasser alt efter hvor mange watt pr. kg. man kan træde. Jeg har en FTP på 273 watt og vejer 67 kg., dvs. jeg kan træde ca. 4 w/kg, derfor vil jeg normalt kører i den klasse der spænder fra 3,2 – 4 w/kg.

Det er vigtigt at kende ens FTP og dermed nogenlunde vide hvor mange w/kg. man kan træde, for at man får sig meldt i den korrekte gruppe – det er altså bare sjovere at kører med nogle på samme niveau!

Nogle løb er kun for særlige klasser, mens andre har flere, eller alle, klasser repræsenteret.

Women only

Der er efterhånden også en del “women only” løb, her kan kvinderne få lov at konkurrerer mod hinanden uden at skulle tænke på mænd der (ofte) træder lidt flere watt end kvinderne. Det er slet ikke muligt for at mand at “signe up” til disse løb, da de er forbeholdt kvinderne.

ZwiftPower!

ZwiftPower er stédet hvor man finder alle resultaterne fra løbene, og hvor alle dem der forsøger at snyde er sorteret fra. Det kræver en profil på ZwiftPower at komme med på resultatlisterne og det er lidt omstændigt – men det skal heldigvis kun gøres én gang – så sørg for at registrere dig inden dit første løb, så du får det hele med.

Zwift har lavet en komplet guide til hvordan du connecter din Zwift profil med ZwiftPower:

Sådan kommer du i gang!

Er du klar til at deltage i dit første løb på Zwift, så skal du blot følge nedenstående guide.

Bemærk at du sagtens kan tilmelde et løb længe før det afholdes, altså kan du sagtens sidde og browse kommende løb og tilmelde dig flere dage frem.

1. Hent Companion App’en til iOS eller Android

2. Log på med din Zwift profil

3. Tryk på “Events” nederst i app’en, eller på startskærmen

4. Find et løb der passer dig, du kan (næsten) altid se antal km. og hm (Sidstnævnte er ikke uvæsentlig!)

5. Klik på “+” tegnet ved den korrekte gruppe, den vil nu skifte fra orange til en grøn kasse med et flueben for at indikere man er tilmeldt.

Når man først er tilmeldt løbet vil man som udgangspunkt også få en notifikation på sin smartphone 30 min. inden løbet starter så man kan nå at hoppe i tøjet og komme på cyklen. Man starter blot Zwift op som man plejer og begynder opvarmningen i den verden der nu er tilgængelig. Cirka 10 minutter inden løbet starter vil man få en notifikation omkring dette i venstre side af skærmen (Join event)

Man får endnu en “pop-up” ca. 5 minutter inden løbet går i gang. Klikker man på “join” føres man direkte til start og herfra er det bare at give den maks gas et par sekunder inden starten går, så man går en flydende start – for der bliver givet maks gas de første km.!

Har du inputs, tips eller tricks, så del dem med os i kommentar-feltet nedenfor.

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: MOON MX-HM forlygte
MOON Sport er en forholdsvis ny spiller på det nordiske marked. De...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.