Zwift: Sådan kører du alle verdener, hver dag!

Zwift er opbygget således at der hver dag er mulighed for at køre 3 forskellige verdener, hvor Watopia altid er én af de åbne verdener, de andre skiftes løbende. På Zwiftinsider har de en kalender hvor man kan se hvilke verdener der er åbne, på hvilke dage, ligesom der også er en lille kalender i Zwift applikationen, øverst til højre på hovedskærmen,

Men hvad gør man så hvis man gerne vil køre en rute i London, når denne verden ikke er én af dagens valgmuligheder? Det findes der heldigvis en (nem) løsning på!

Sådan gør du

Hent eller åben Companion app’en på din smartphone.

Gå under “events” nederst og klik på ikonet med de 3 personer (Meetup)

Opret nu et Meetup i den den ønskede verden, på den ønskede rute og inviter en af dine Zwift-venner. Personen behøver ikke deltage i dit Meetup, men vil få en invitation, så lav evt. på forhånd en aftale med én bestemt person om at i kan invitere hinanden på denne måde, så man ikke bliver forvirret over modtagelse af invitationerne.

Start nu Zwift op og begynd at cykle i en vilkårlig verden, hvis du har sat dit Meetup til at starte på først mulige tidspunkt, vil “Join Meetup” poppe op i venstre side, som hvis du skal deltage i et løb eller social-ride hvor der så bare står “Join event”.

Klik på “Join Meetup” og du føres til den ønskede verden. Når du er landet i den ønskede verden kan du trykke på “Quit Event”.

Så forlader du dit Meetup, men bliver i den ønskede verden og kan således køre den ønskede rute, måske fordi du er i gang med at samle “Route Badges” eller bare fordi du har en yndlingsrute i London eksempelvis. Du kan også bruge dette “hack” til bare at skifte mellem verdener, uden at skulle lukke og starte Zwift igen!

Nemt, ikke?

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Zwift: PowerUps, hvordan virker de?
I Zwift er du måske stødt på de såkaldte “PowerUps” der både...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

  1. says: Henrik seilov

    Hej Noel
    Jeg forsøger at komme ud af aftalen med Zwift.
    Det er umuligt at læse nogen steder hvordan man forlader dette fællesskab.
    Er det nok at slette appen ?
    Eller skal jeg bede banken stoppe udbetalinger.

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.