Bike Challenge – Virtuelt “cykelløb”

Corona har virkelig sat arrangørerne under pres, for hvordan skal man afholde fede cykelløb når man skal tage hensyn til alt fra forsamlingsforbud til afspritning og det faktum at ingen rigtig ved hvordan verden ser i næste uge? Aarhus Motion har tænkt i nye baner og har derfor arrangeret et virtuelt cykelløb der kører hele april – og i og med det er virtuelt, kan du deltage uanset hvor i landet du befinder dig.

Ved tilmelding vælger du selv distancen som du ønsker at køre i løbet af april mdr., og den bør naturligvis være så lang at det bliver lidt en udfordring, ellers er det jo for kedeligt – ik? Du kan vælge imellem 50, 100, 150, 200, 300, 400, 500, 600, 700, 800, 900 eller 1000 km.

I løbet af april indtaster du løbende dine kørte km. på Aarhus Motion’s website og du kan her holde øje med hvor langt du er i din egen challenge.

Præmien er en flot personlig medalje i træ, med lædersnor og med både navn og antal kørte km.

Du kan tilmelde dig eventet på AarhusMotion.dk – det koster 100,- at deltage plus 29,- i fragt/porto for medaljen.

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Den bedste baselayer (Efterår/vinter)
Baselayeren er “grundstenen” i cykelgarderoben og den er for de fleste uundværlig,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.