Nye baglygter fra Angry Light

Fra danske Angry Light, der forhandles af Cykelgear.dk, har vi de sidste måneder haft lejlighed til at teste to af deres prisstærke baglygter.

Angry Light Nightrider

Nightrider lygten er aflang og som navnet måske indikerer, så har den “løbelys”. Den er beregnet til montering horisontalt, hvor den så også kan ses fra siderne. Lygten kommer med et simpelt beslag der monteres med gummistrop omkring saddelpinden, heri klikkes lygten nemt uden brug af værktøj.

Lygten er forholdsvis stor, så den egner sig nok bedst til brug på pendler eller landevejenscyklen – på mountainbiken eller gravelcyklen tror jeg simpelthen den vil blive “rystet af” efter tid. Til gengæld kan den justeres op/ned i vinkel på beslaget, så det passer til netop ens egen cykel.

Nightrider lygten har et indbygget genopladeligt batteri der oplades via USB, kabler medfølger i pakken. Batteritiden er 2-6 timer, alt efter hvilken af de 4 indstillinger der bruges, 2 blink, en fast og løbelys. Man skifter tilstand via en trykknap på toppen af lygten, samme knap bruges til at tænde og slukke for lygten.

Lygten er kraftig og du bliver i hvert fald set i trafikken – både fordi den er kraftig og fordi lygten har en god størrelse!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 119,-

Angry Light Triangle

Triangle er en lidt mindre baglygte i trekantet form. Den er forholdsvis kraftig, 50 lumen og kan bruges på alle former for cykler – da den fylder minimalt. Den er derfor egnet til brug på alt fra pendling til mountainbike.

Lygten er udført i plast og har én knap foran, det er her man tænder og slukker lygten og skifter imellem de 6 tilstande, 3 forskellige blink og 3 forskellige lysstyrker.

Som Nightrider, så monteres holderen til Triangle på saddelpinden med gummistrop/elastik og selve lygten har integreret beslag så den nemt og hurtigt kan afmonteres fra holderen uden brug af værktøj – praktisk når den skal oplades.

Triangle har, som Nighrider, også et genopladeligt batteri der oplades via USB-stikket bagpå lygten. Batteritiden er op til 2,5 timer afhængigt af lysstyrken.

Lygten skaber knap så meget synlighed som Nightrider, men der er stadig godt med smæk på – så den kan ses tydeligt fra lang afstand.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 129,-

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Osprey Raven 10 rygsæk til kvinder
Osprey har flere serier af rygsække der er designet specifikt til kvinder, Raven-serien...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.