Gå trygt en regnfuld sommer i møde med ny app

Pressemeddelelse: Med app’en Regnspotter bliver du gjort opmærksom på regnvejret tyve minutter før, det rammer dig.

Så regner det! Igen, fristes man til at sige. Foråret var en våd fornøjelse. Også vådere end det plejer i Danmark, og selvom solen har skinnet og hedebølgen har været over os, så er det endnu engang regnen og den grå himmel, vi har udsigt til.

Som dansker kender vi alt til ustadigt sommervejr, og det er nok de færreste, der ikke har stået gennemblødt i sommertøj uden den fjerneste idé om, at gummistøvler og regnhat var mere passende påklædning.

App’en Regnspotter kan forberede dig på den forvirrende danske sommer, hvor der er sol det ene øjeblik og regn det næste. Regnspotter forudser regnens ankomst; så om du er på cyklen, har fundet vandrestøvlerne frem eller skal på golfbanen er det muligt at finde den rette påklædning frem eller nå i ly, inden regnen vælter ned.

Er det cykelvejr?

Regnspotter er lavet af hollandske Ruben, der kom til Danmark og straks tog cykelkulturen til sig, da den minder meget om den hollandske. Men han savnede en app, der kunne fortælle ham, om vejret var til at cykle i. Han så en mulighed og designede app’en med det specifikke formål at holde øje med bygerne og slippe for slemme overraskelser, som det ustadige vejr giver.

Men det er ikke kun til cykelturen, at app’en kan anvendes. Vejret har stor betydning – om du skal i haven eller ud at sejle. I en sommer, hvor pandemien har sat en delvis stopper for manges drømme om sydligere himmelstrøg og en skyfri himmel, kan Regnspotter hjælpe lidt på vej – i hvert fald til at undgå regnvejret.

Giver forvarsel

Regnspotter holder dig orienteret om regnvejr på en simpel måde. Tyve minutter inden det går løs, får du en notifikation på din telefons feed, så du ved, om det er regnfrakken eller solhatten, du tager med dig ud, eller om du skal finde ly på vandreturen.

Du kan også selv tjekke vejrets udvikling i app’en, hvor en radar kan holde dig orienteret om regnvejr i løbet dagen. Der er desuden en 24 timers og syv dages vejrudsigt tilgængelig.

Hvordan får man den?

Download Regnspotter gratis i appstore. Findes både til Android og iPhones. Slår du notifikationer til, får du et forvarsel tyve minutter før, regnen starter.

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Sådan tager du perfekte billeder af din racercykel
Vil du også kunne tage lækre billeder af din racercykel, som får...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommenter

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.