Hvilken cykelholder skal man vælge?

De fleste har brug for at kunne transportere deres cykel, eller cykler, med jævne mellemrum. Det gælder både for børnefamilien, såvel som motionisten der deltager i løb rundt omkring i landet.

En cykelholder til bilen løser dette på en nem måde, naturligvis forudsat man har anhængertræk på bilen. Er dette ikke tilfældet er der dog stadig mulighed for at finde en cykelholder der passer til biler uden anhængertræk, det kunne en der monteres på bagklappen, eller en løsning hvor cykelholderen monteres på taget, via tagbøjler. I denne guide vil vi dog primært beskæftige os med den mest gængse type, nemlig dem der monteres på anhængertrækket.

Hvor mange cykler skal cykelholderen kunne tage?

Det første man skal gøre op med sig selv, er hvor mange cykler man har brug for at kunne transportere af gangen. Er det bare én eller vil man have behov for at kunne medtage både 3 og 4 cykler? Er i en gruppe der ofte cykler sammen, kan det være en stor fordel at i kan nøjes med én bil og én cykelholder når i skal på tur sammen og her kunne en model til 3 eller 4 cykler måske være oplagt! Prisforskellen på en cykelholder der tager 2 cykler og en der tager 3 eller 4 cykler er heller ikke specielt stort – men naturligvis er den større model også mere tung/klodset og fylder mere når ikke den er i brug, så det bør overvejes om man får brug for det.

s47lvf_10a

Skal man vælge den billige eller den dyre cykelholder?

Der er enorm prisforskel på cykelholdere og det kan være svært at se formålet ved at betale 3000,- for en “mærkevare” når man kan få en “no-name” cykelholder til den halve. Men der er en del forskelle, væsentlige endda – om de har værdi for Dig afhænger af en række faktorer. Nedenfor har vi forsøgt at illustrerer forskellene ved at teste og sammenligne et no-name produkt med et mærkevareprodukt.

7398

Til denne sammenlignings-test vi taget udgangspunkt i Harald Nyborg’s cykelholder til 4 cykler der koster 1295,- og Thule’s EuroWay G2 923 til ca. 2600,- (Den er dog er udgået og nu erstattet af EuroRide 943)

Harald Nyborg’s cykelholder ligner på papiret en vinder, primært grundet den lave pris – og det faktum at der er plads til 4 cykler og ikke kun 3 som på Thule’s udgave.

Det første man bemærker er den generelle kvalitets forskel og finish, her vinder Thule’s cykelholder stort – den er pænt forarbejdet, virker solid og der er ikke rigtig noget overladt til tilfældighederne. Cykelholderen fra Harald Nyborg bærer derimod i høj grad præg af at være billig, den er ikke “lækker” som cykelholderen fra Thule og har ikke nær så mange smarte detaljer. Begge cykelholdere skal samles og her vinder Thule også med flere længder, manualen er med bedre illustrationer, bedre beskrivelsen og selve samlingen er hurtig udført, det modsatte er tilfældet med den billige cykelholder fra Harald Nyborg. Vejledningen er mildest talt ringe, samlingen tager forholdsvis lang tid og delene passer ikke nødvendigvis 100% sammen – her er man ikke i tvivl om at man har fingrene i et produkt hvor man har været nødsaget til at gå på kompromis med den generelle kvalitet.

Næste skridt er selve monteringen på anhængertrækket og her er der også væsenligt forskel på de to cykelholderen. Den billige cykelholder fra Harald Nyborg monteres på anhængertrækket, hvorefter man spænder en møtrik med en top, fast eller svensknøgle – denne møtrik “låser” cykelholderen fast til anhængertrækket. Monteringen er derfor lidt besværlig og kræver brug af værktøj – hver gang, samtidig er der ingen mulighed for at låse cykelholderen fast til bilens anhængertræk. Den dyre cykelholder fra Thule er monteret med et greb der åbnes hvorefter cykelholderen sættes på anhængertrækket, grebet lukkes og cykelholderen er fastgjort. Samtidig er der mulighed for at låse cykelholderen fast til anhængertrækket. Begge cykelholdere kan vippes, så man kan tilgå bagagerummet imens cykelholderen er monteret, igen er det tydeligt at Thule’s løsning er både mere gennemført og mere velfungerende – men begge har dog muligheden. Den billige cykelholder fra Harald Nyborg vejer 16,5 kg., mens udgaven fra Thule vejer 15 kg., der er således ikke nævneværdig forskel på vægten – dog kan holderen fra Thule nemt klappes sammen så den er nemmere at opbevare.

IMG_20141223_200639

Næstsidste del omhandler selve monteringen og fastgørelse af cykler på holderen og her scorer den dyre cykelholder fra Thule også flest point. Fælles for både den dyre Thule cykelholder og den billige fra Harald Nyborg, er at de har stropper til fastgørelse af hjulene og at selve hjulholderne kan justeres i bredden – thumbs up for dette! På begge cykelholdere sidder også “arme/greb” der fastgøres til cyklen stel, her virker Thule’s løsning både mere solid og skånsom mod stellet og ydermere kan den låses – således cyklen ikke umiddelbart kan fjernes. På den billige model fra Harald Nyborg står cyklerne også noget tættere end på den dyre model fra Thule, så det er muligt man får svært ved at klemme 4 MTB’er sammen på cykelholderen.

Sidste del omhandler stabiliteten ved kørsel og her klarer den dyre fra Thule sig også noget bedre, særligt ved motorvejshastighed. Den billige cykelholder fra Harald Nyborg virker lidt mere ustabil og den bevæger sig mere på bilen under kørsel end den dyre fra Thule, samtidig bevæger cyklerne sig lidt mere.

Primære forskelle mellem dyr og billig cykelholder

  1. Samling: Den dyre cykelholder fra Thule er nem at samle, men den billige udgave fra Harald Nyborg er besværlig at samle og leveres med dårlig vejledning.
  2. Kvalitet/finish: Den billige cykelholder fra Harald Nyborg ser og virker billig, men den dyre udgave fra Thule er pænt designet og i god kvalitet.
  3. Monteringen: Den billige cykelholder fra Harald Nyborg kræver brug af værktøj til montering, mens den dyre fra Thule kan monteres hurtigt og nemt – uden brug af værktøj. Den dyre fra Thule kan klappes sammen for nem opbevaring.
  4. Fastgørelse: Begge modeller har hjul-stropper, men den dyre fra Thule har bedre arme/greb til fastgørelse på stellet – de kan derudover også låses.
  5. Stabilitet: Den dyre model fra Thule er mere stabil at kører med, cyklerne står stabilt fastspændt og man fornemmer ingen slinger i valsen, heller ikke ved motorvejshastighed.

Spørgsmålet om dyr eller billig cykelholder afhænger i høj grad af ens behov. Har man ofte behov for at montere og afmontere cykelholderen bliver man måske hurtigt træt af at skulle finde værktøjet frem hvergang. Har man meget dyre cykler, skal man måske også overveje risikoen for at cyklerne ikke bliver korrekt og forsvarligt fastspændt på den billige model, eller at armen/grebet simpelthen ridser stellet. Skal man kun bruge cykelholderen i ny og næ og ikke nødvendigvis på langture, så vil den billige cykelholder fra Harald Nyborg måske fint kunne opfylde behovet – man sparer nogle penge og kompromiset er så en ringere kvalitet, stabilitet og at den er mere besværlig at montere/afmontere og fylder lidt mere når den ikke er i brug.

Vil man gerne finde en mellemting mellem den billige cykelholder fra Harald Nyborg og den dyre cykelholder fra Thule, kan man overveje at kigge nærmere på producenten BuzzRack. BuzzRack er billigere end Thule, men tilbyder mange af de samme features – i et prisleje midt imellem.

Anbefalede cykelholdere til 3-4 cykler

Budget

7398

Harald Nyborg cykelholder til 4 cykler – 1699,-

Mellemklasse

BuzzRack Eazzy 4 til 4 cykler – 2995,-

Kvalitet

41927v1_A

Thule VeloCompact 927 – 3599,-

Atera Strade DL3 til 3 cykler – 3999,-

Listen er sidst opdateret med modeller og priser d. 18-08-21.

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GripGrab WorldCup
De sidste måneder har vi tilbragt sammen med en række af GripGrab’s nye...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

  1. says: Martin Jensen

    Hej
    Jeg har lige bestilt en Thule Euroride 943 på thansen.dk. Den er på tilbud til 1799 kr frit leveret.

Leave a comment
Skriv et svar til Martin JensenCancel comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.