Nyhed: Cinturato EVO TLR

Pirelli har netop lanceret Cinturato EVO TLR, afløseren for Cinturato Velo. Dette er dækket til rytteren der vil have et dæk der klarer rigtig mange kilometer, har en god punkteringsresistens, fornuftigt greb og ikke mindst giver god komfort.

Cinturato EVO TLR tilbyder alt dette som Cinturato Velo udgaven blev kendt for, men samtidig er dækket blevet optimeret så det nu ruller endnu bedre og er produceret endnu mere bæredygtigt.

Cinturato EVO TLR er tubeless ready og fås i 3 farver, den klassiske med sorte sider, med brune sider samt en retro-udgave.

  • Cinturato EVO TLR fås i 28, 30, 32, 35, 40, 45, 50 og 55 mm.
  • Cinturato EVO TLR Classic (Brune sider) fås i 28, 30 og 32 mm.
  • Cinturato EVO TLR Retro fås i 28, 30 og 32 mm.

Mønsteret afhænger lidt af dækbredden, de bredere dæk har et lidt mere groft mønster – da man fra Pirelli’s side formentlig antager at de bredere dæk vil bruges til mere all-round brug på citybike, til “light” gravel eller lign., men de klassiske 28, 30 og 32mm typisk vil ryge på landevejscyklen.

Compounden brugt til Cinturato EVO TLR er Pirelli’s SmartEvo AS Compound der er en gummi-blanding der er lavet til brug året rundt, mens der er brugt en høj grad af genbrugs samt bio-materiale.

Karkassen er med TechWall+ Road teknologi, som giver et dæk der, udover at være tubeless ready, også har en forstærket casing så det er mere punkteringsresistent, men stadig rimelig fleksibelt som det ikke går ud over komforten.

Fælles for alle EVO TLR modellerne (28 -> 40mm udgaverne) er at der er brugt ca. 25% bio -og 26-27% genbrugsmateriale.

Cinturaro EVO TLR-serien vil ikke være det hurtigste dæk på markedet, men måske det er ét af de mest holdbare, som stadig giver en god køreoplevelse og ikke mindst er produceret enormt “grønt”?

Er man typen der kører året rundt, på blandet underlag og i al slags vejr, kører “light” gravel eller bare pendler og ikke gider bøvle med punkteringer grundet tynde og sårbare dæk – så kunne de nye dæk i Cinturato EVO TLR-serien måske være noget for dig!

Mere fra Noel Juul Christensen
Beskyt din cykel mod tyveri
Der stjæles cykler som aldrig før og særligt de dyrere og mere...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.