Wera – cykelværktøj i topkvalitet

Mange “gør det selv” folk kender nok i forvejen tyske Wera, da de er store på såkaldt skrueværktøj, altså håndværktøj som skruetrækkere, skraldenøgler og lign., men vidste du at de faktisk også har et rimelig omfattende sortiment der er velegnet til at skrue i cykler? Vi har set nærmere på et par af deres produkter som er særlig velegnede til brug i cykelværkstedet, bl.a. et af deres såkaldte Bicycle Set.

Wera Bicyle Set 1

Dette sæt består af 14 dele og kommer i et smart opbevaringsetui der gør det muligt at smide med i rygsækken, i en taske eller måske i ryglommen på jersey’en.

Sættet består af en kompakt skraldenøgle, en forlænger og de mest gængse bits – derudover to dækjern.

Skraldenøglen kan både løsne og spænde og har en “hurtig” skruefunktion som kan betjenes med tommelfingeren hvis man hurtigt skal spænde en skrue eller bolt – så er det kun den sidste del der klares med selve håndtaget. Der er også mulighed for både at løsne og spænde bolte via den lille omskifter.

Skraldenøglen er ret kompakt, så den er nem at bruge hvor der ikke er specielt meget plads, enten med forlængeren på, eller med bits direkte i skraldenøglen. De medfølgende bits vil nok dække næsten alle skruer og bolte på en gængs cykel – så man er godt dækket ind fra start.

De to dækjern har også et lille es i ærmet, nemlig indbygget bits-holder, så de (også) kan bruges til lette skrueopgaver.

Kvaliteten er rigtig god, det er udført lækre materialer med god finish og jeg er sikker på det vil holde mange år fremover.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 349,-

Wera 950/9 Hex-Plus Multicolour

I ethvert cykelværksted bør man have et godt sæt unbrako nøgler – for de kan bruges til at løsne og spænde næsten alt på cyklen. Dette sæt fra Wera kommer i en smart holder så de er nemme at holde styr på og består af de mest gængse størrelser, fra 1,5 – 10. Denne udgave er særlig kompakt og derfor endnu bedre velegnet til arbejde på cyklen, hvor man ofte er lidt begrænset af pladsen.

Samme sæt fås også i en “stor størrelse” som måske er lidt mere velegnet til almindelig DIY brug, da de kræver lidt mere plads.

Alle unbrakonøglerne er med Hex-Plus teknologi, der kort fortalt giver en større kontaktflade til skruer og bolte med indvendigt sekskant, så man minimerer risikoen for at ødelægge kærven. Derudover er der kuglehoved på dem, så de kan bruges under rigtig snævre forhold, det kunne eksempelvis være ved flaskeholderen hvor pladsen ofte er begrænset.

Udover Wera’s “Blacklaser” overfladebehandling der skulle forlænge levetiden og beskytte mod korrosion, så har de også plastbelægning der gør dem mere rare at bruge, særligt hvis det er koldt. Derudover virker plastbelægningen også som farvekodning, så det er lidt nemmere at finde den rette størrelse.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 239,-

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Wattmåler med indbygget tracking
4iiii har netop annonceret at deres Precision og Podium wattmålere nu også...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.