Guide: Rengøring af cykelkæde med kæderenser

Det er vigtigt at holde cykelkæden ren og velsmurt – både for at mindske slid på kæde, kassette og klinger, men også for at sikre et minimum af støj og friktion. Når den skal renses, så gøres det nemmest og mest effektiv med en dedikeret kæderenser. Kæderenseren monteres på kæden, hvorefter kæden renses af forskellige børster og en degreaser i kæderenseren. Fordelen ved kæderenseren er at den kommer ind i alle leddene og rengør derfor effektivt kæde i bund – uden de helt store anstrengelser.

Her viser vi hvordan Muc-Off’s X-3 Dirty Chain Machine virker.

Du skal bruge følgende

  • Kæderenser
  • Degreaser/kæderens
  • Evt. handsker

Sådan gør du

  • Fyld kæderenser med kæderens – se evt. vejledning til kæderenseren.
  • Monter kæderenseren på kæden – husk evt. håndtag der gør det nemmere at holde ved kæderenseren.
  • Spin pedalerne baglæns, så kæden køres igennem de forskellige børster i kæderenseren og sammen med kæderensen får alt skidt og snavs til at forsvinde fra kæden.
  • Skyl kæden med rent vand, kør evt. en omgang med sæbevand i kæderenseren hvis den har været rigtig beskidt – og skyl så igen til sidst med rent vand.

Tør kæden af og giv den olie, voks eller hvad man nu foretrækker af kædesmøremiddel.

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
10% rabat hos CykelPartner.dk hele weekenden!
Er du klar til sæsonen, hvis ikke – så er her et godt...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.