Guide: Sådan finder du den rigtige cykelslange

Skal du skifte slange på din cykel kan det være lidt af en jungle at finde rundt i de mange muligheder, men med denne simpel guide vil du nemt kunne finde den helt rigtige slange til din cykel, uanset om det er en citybike, landevejsracer, MTB eller noget helt fjerde.

Kig på den gamle slange

Har du den gamle slange ved hånden, så se om ikke der står nogle numre på siden af den – disse bør indikere både størrelse og bredde. Med dem ved hånden burde du nemt kunne finde en ny slange, både hvis du handler online eller i fysiske butikker. Er slangen væk, eller giver informationerne på slangen ikke pote – så læs videre her…

Googling af 2844 622 fortæller at den passer til 700C fra 28 42mm bredde

Størrelse

Først og fremmest skal du kende størrelsen på dit hjul, det kan være eksempelvis 24″, 27,5″ eller 28″ – også kaldet 700C.

Det nemmeste er at aflæse dækstørrelsen på det dæk der sidder på i forvejen.

Landevejscykel 32 622 = 700C28 i 32 mm bredde
Mountainbike 54 583 = 275 i 220 bredde

Bredde

Næste trin er at finde bredden på dækket, for selvom en slange er ret fleksibel – så finder der idag så mange forskellige dæk-bredder at det er vigtigt med en slange der kan fylde dækket ud, omvendt skal den heller ikke være for stor til dækket.

Slanger er typisk angivet til at dække et interval, ex: 700×23-25, i praksis betyder det at den fungerer til 28″ dæk der er 23-25mm brede.

Ventiltype og længde

(Næst)sidste trin er at finde ud af hvilken ventil man skal bruge, igen er den nemme løsning at kigge på hjulet og den ventil der sidder på den gamle slange. Grundlæggende er der 3 muligheder, den klassiske Dunlop-ventil, Presta (Racerventil) og Schrader (Autoventil). Det er vigtigt at vælge den rette ventil, da hullet i fælgen skal passe med ventilen, er hullet for stort vil ventilen rasle – er det for lille kan den simpelthen ikke komme igennem.

Ventillængden er også vigtig, men primært på landevejs og gravelcykler med højprofil fælge – for her skal ventilen være lang nok til at den kan komme ud igennem hullet. Det nemmeste er at måle den gamle ventil, så man sikrer at få en ventil der er lang nok til at den kan pumpes. Det er muligt at få ventilforlængere, men min helt egen mening er at disse ikke fungerer specielt godt – jeg vil til enhver tid foretrække en ventil i korrekt længde.

Mål ventillængden med ex tommestok husk det er kun selve ventilen ikke ventilkeglen der skal måles

Butyl, latex eller?

Det sidste trin er egentlig blot at afgøre hvilken materiale slangen skal være lavet i. Den klassiske sorte cykelslange er lavet af butyl. Der findes også Latex slanger til landevejscykler, de er kendt for at være lidt mere punkteringsresistente, men også tabe luften lidt hurtigere. Derudover findes der også slanger med indbygget punkteringsbeskyttelse og ultra letvægtsslanger i TPU materiale til dem der ønsker at spare hvert et gram!

Latex butyl eller TPU

Er du i tvivl – så går du ikke galt i byen med en butyl slange, den er både billig og ret holdbar!

Fandt du guiden nyttig eller savner du information? Del endelig din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: EKOI Top Performance 2 Jersey
Vi stiftede for 1. gang bekendtskab med det franske mærke EKOI tilbage i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.