Test: Puro Safety LED Shoe Clip

Når man er ude på cyklen efter mørkets frembrud er det vigtigt at kunne blive set af andre trafikanter, her er det vigtigt med både reflekser og lygter. Puro Safety LED Shoe Clip er en rød sikkerhedslygte man klemmer fast om hælen på skoen, den kan så lyse konstant eller blinke og sikre at man bliver set.

Design og funktionalitet

LLO_2967_Lars

Puro Safety LED Shoe Clip bliver forsynet af et 3 volts batteri, og er ikke opladelig. Så når lyset bliver for svagt så skal batteriet skiftes. Heldigvis lover Puro en driftstid på 100 timer ved konstant lys, og 130 timer ved blinkende lys. Selve Puro Safety LED Shoe Clip er lavet i solidt sort plastik, med en hvid plastikstribe der bliver oplyst af et par rød lysdioder.

LLO_2970_Lars

Betjeningen er ganske simpel, et tryk på den sorte knap tænder for konstant lys, et tryk mere skifter til blinkende lys, og endnu et tryk slukker for lyset igen.

LLO_2972_Lars

Når batteriet skal skiftes i Puro Safety LED Shoe Clip, så skal man finde den helt lille skruetrækker frem, der skal nemlig løsnes en del, meget små, skruer for at komme til batteriet. Puro Safety LED Shoe Clip er vejrbestandig, og tager ikke skade af en regnbyge på cykelturen. Puro Safety LED Shoe Clip er også meget fjedrende, og kan nemt klemmes fast på skoen. Og den sidder fint fast under brug. Den vejer ikke alverden, så jeg har ikke oplevet at den var til irritation under cykelturen.

LLO_2989_Lars

Konklusion

Puro Safety LED Shoe Clip kan både bruges på cykelturen, men også på aftenløbeturen eller under andre aktiviteter hvor man gerne vil være ekstra synlig. Den kurver rundt om skoen, og lyser jævnt hele vejen, så den er synlig fra 180 grader. Da den sidder på skoen, så vil den være i bevægelse, så den er meget iøjefaldende, og mere synlig end f.eks. en refleks.

LLO_2971_Lars

Pris og tilgængelighed

Set til 169,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

Funktionalitet 9
Design 7
Pris 9
8.3
Tags fra indlægget
Mere fra Lars Lund Olsen
Test: Osprey Radial 34 rygsæk
Vi skal her se på Ospreys nyeste rygsæk til cykelpendleren. Det er...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.