ASTUTE – Håndlavede Italienske sadler

ASTUTE vil nok være et nyt brand for de fleste og med god grund, da det først er for ganske nyligt at der er kommet en nordisk distributør. Dette betyder at det nu fremadrettet vil være at finde en i række danske butikker, såvel som online.

ASTUTE er et Italiensk firma der har dedikeret sig til fremstilling af sadler til alt fra landevej til MTB, Deres sortiment er inddelt i 5 grupper: Road, Off-Road, Chrono, Track og Triathlon og består af et hav af forskellige modeller. Sortimentet er enormt bredt, da alle modellerne findes i forskellige bredder, i rund eller flad udgave samt med enten carbon eller titanium rails. Den danske distributør, Cycle Service Nordic, har dog valgt kun at fører et udvalg af det samlede sortiment – hvilket giver rigtig god mening.

Alle sadlerne er håndlavet i Italien, hvilket betyder en rigtig høj kvalitet og en imponerende finish. Der bliver brugt materialer af høj kvalitet og det er helt tydeligt at ASTUTE gerne vil skille sig ud på kvalitet og finish, for denne er virkelig høj. Der er unisex sadler, såvel som der er sadler lavet specifikt til mænd og kvinder, så der bør være en saddel til enhver!

Vi har haft mulighed for at afprøve én af Deres sadler, SkyLineVT, i nogle uger. En “flad” saddel med titan rails og udskæring i midten. Sadlen er opbygget af 5 “dele” med hver Deres funktion der tilsammen giver en saddel med en ekstra god polstring, velegnet til landevejsrytteren der vil have høj komfort på turen, samt til gravel/cykelcross. Valg af saddel vil altid være en meget individuel ting, men redaktøren fandt den yderst komfortabel til cykelcross og landevej som den primært har været brugt til, polstringen er en smule tykkere end mange andre sadler, så man mister måske en smule føling, til gengæld øger man komforten betragteligt!

Pris og tilgængelighed

Se hele sortimentet på ASTUTEItalia.com

Noel er redaktør på CykelStart.dk og en ivrig motionist der kører både MTB, racer og cross – man må jo ikke gå ned på udstyr!

Vær den første til at kommenterer