Guide: Kom godt i gang med spinning

Spinning, Bikefit og Indoorbike er alle udtryk der dækker over effektiv motion på en avanceret kondicykel. Hvis du aldrig har prøvet at sidde på en spinningcykel før, så kommer her en kort guide så du kan komme godt i gang.

Untitled-1

 

Spinning er holdtræning, det vil sige at man kører i en sal sammen med andre, og får instrukser af en instruktør. Man kører til musik, og bruger musikken til at holde takten. For at den første spinningtime skal blive en god oplevelse så vil jeg anbefale at man investerer i noget cykeltøj. En spinningtime i almindelige shorts giver ubehag, og en øm bagdel. Jeg vil anbefale et par billige cykelshorts med seler, f.eks. Force shorts med gelpude. For at cykelshorts skal være effektive er det vigtigt at man ikke har noget på indenunder, det nytter ikke noget at undertøjet sidder og krøller under shortsene. Man kan godt køre i en almindelig T-shirt, men man sveder meget, og så kan en bomulds T-shirt hurtig blive tung, klæbrig og kold. En trøje i svedtransporterende materiale gør turen mere behagelig, som f.eks. en Force Sharp cykeltrøje. Cykelsko kan man som regel låne/leje i fitnesscenteret, og det er fint nok til de første ture,  men har man tænkt sig at gøre det regelmæssigt, så er det altså meget mere hygiejnisk at køre i sine egne sko. Og en cykelsko til spinning behøver ikke være særlig dyr, den skal hverken være varm eller vandtæt, så en sko som FLR F15 er et rigtig udmærket valg. De fleste fitnesscentre benytter LOOK pedalsystemet til deres spinningcykler. Til det system findes der flere forskellige sko-klamper, men jeg vil varmt anbefale den røde udgave til begynderen. Fordelen ved at benytte de røde klamper, er at de tillader en ret stor bevægelse fra side til side uden at man klikker ud. Det betyder at man minimerer risikoen for knæskader hvis man ikke lige har fået sat klamperne præcist på skoene. Da man kører indendørs og sammen med en masse andre, så kan der altså blive meget varmt under en spinningtime, og sveden kan drive af en, så det er vigtigt med masser af vand. Jeg vil anbefale en drikkedunk på en liter til en times spinning, og et lille håndklæde til at tørre sveden af ansigtet.

Untitled-2

Hvis dit fitnescenter tilbyder intro-timer, så start med det. Der får man vigtige instruktioner i indstilling af cykel, og en gennemgang af de forskellige teknikker man træder med under en time. Hvis man ikke har dyrket motion regelmæssigt, så er de første spinningtimer hårde, der er skiftevis højt tempo og tung belastning på cyklerne. Men hold ud, du mærker hurtigt forbedringer i din styrke og kondition. Man bestemmer selv hvor meget belastning man sætter på cyklen, på baggrund af instruktørens instrukser. Så hvis man er meget presset kan man lette lidt på belastningen undervejs. Det er dog vigtigt at der altid er noget belastning på cyklen. En spinningcykel har ikke noget friløb, og har man først fået trådt det store svinghjul op i høj fart er det vigtigt at der er belastning nok til at bremse det ned igen, ellers risikerer man skader.

Når man har været af sted nogle gange og er blevet fortrolig med udstyret og teknikken, så er spinning en rigtig god konditionstræning. Man skal hverken tænke på vejret, trafik, huller i vejen eller risiko for punkteringer, så man kan koncentrere sig om at yde 100%.

Mere af Lars Lund Olsen

Test: Genopladelig lygte fra Danish Bike

Det er ikke altid at man har bruge for firecifrede lumens angivelser...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.