Opgrader din Wahoo Kickr hometrainer

Wahoo har gjort det muligt at opgradere sin “gamle” Kickr hometrainer med de nye AXIS fødder som man finder på V5 og fremefter. AXIS fødderne er gummi-fødder der erstatter de eksisterende hårde fødder og giver op til 5 graders bevægelighed. Men er det overhovedet værd at bruge knap 500,- på et par nye fødder? Læs med!

Installation

Wahoo AXIS Feet leveres som et komplet sæt og passer som nævnt til alle tidligere Kickr udgaver, men dog kun Kickr – ikke Kickr Core, Snap osv.

Med i kassen får man alle de stumper der skal bruges, med mulighed for at indstille fødderne i 3 forskellige hårdheder, alt efter rytterens vægt.

Installationen tager kun få minutter og er i vejledningen beskrevet trin for trin.

De gamle fødder afmonteres, låseskiven monteres på de nye fødder – de skrues på og derefter skiftes plastdel for og bag, til en tilsvarende med blød gummi mod underlaget.

Men virker de?

Jeg har efterhånden kørt mange km. på netop Kickr hometrainere og har egentlig aldrig følt mig generet af at den ikke kan vippe/tilte. Efter at have kørt små 500 km. med AXIS fødderne er jeg dog ikke et sekund i tvivl, det er en virkelig god opgradering der er alle pengene værd. Små 500,- kan virke dyrt for et par ret simple gummifødder, men de giver også en noget anden oplevelse på hometraineren. Det faktum at den kan vippe lidt fra side til side gør det hele lidt mere realistisk og man kan bevæge sig lidt mere på cyklen end normalt, det er især rart hvis man er én af dem der gerne kører flere timer af gangen. Selv har jeg kørt et par 80-100 km. ture som var yderst komfortable, da man lige har mulighed for at bevæge kroppen lidt mere end normalt. Det gælder både når man kører stille og roligt, men også når man rejser sig op og træder hårdt i pedalerne, der virker det også bare mere naturligt med lidt bevægelse fra side til side.

Pris og tilgængelighed

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Shimano Deore XT og Deore med LinkGlide teknologi
Pressemeddelelse Introduceret som et alternativ til HYPERGLIDE+ drivetrains, LINKGLIDE er skabt til...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.